
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Berlingske mener: Sagerne mod Donald Trump må forstyrre præsidentvalget så lidt som muligt
Genstanden for flere af retssagerne mod Donald Trump – forsøget på at omgøre et demokratisk valg – er så ekstrem, at det på den ene side kan være vanskeligt ikke at rejse sagerne. Nu er de så en kendsgerning. Da er det til gengæld vigtigt, at de ikke kommer til at forhindre Trump i reelt at føre den valgkamp, der meget vel igen kan gøre ham til Republikanernes præsidentkandidat.
