Berlingske mener: Ruslands ambassadør truer Danmark – det skal han lade være med

Den russiske ambassadørs groteske udtalelser understreger den dybe fornuft i regeringens hærplan, som ikke kan blive gennemført hurtigt nok.

Ambassadør Vladimir Barbins seneste udtalelser understreger Ruslands paranoia, men afslører også en slet skjult trussel mod Danmark, skriver Thomas Bernt Henriksen i denne leder. Mads Nissen/Politiken/Ritzau Scanpix

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ruslands ambassadør i Danmark hedder Vladimir Barbin. Han er et godt billede på det moderne autokratiske og diktatoriske Rusland. Den 67-årige diplomat startede sin karriere i 1979 i det gamle Sovjetunionen, da Leonid Bresjnev stadig var russisk generalsekretær og Den Kolde Krig rasede for fuld kraft.