Berlingske mener: Republikanerne må tage skridtet ud af Trumps tunge skygge
Selv om Donald Trump nu har erklæret sit kandidatur til præsidentvalget i 2024, så er der meget som tyder på, at hans tid er forbi. Det vil være godt for USAs demokrati.

Selv om Donald Trump nu har erklæret sit kandidatur til præsidentvalget i 2024, så er der meget som tyder på, at hans tid er forbi. Det vil være godt for USAs demokrati.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Den store undtagelse i amerikansk politik begyndte 16. juni 2015, da Donald Trump rullede ned ad trappen i Trump Tower i New York og erklærede sit kandidatur til det præsidentvalg i 2016, han siden vandt. I nat erklærede Trump påny sit kandidatur, nu til valget i 2024. Men denne gang kan begivenheden blive symbolet på, at Trumps tid rinder ud.