Berlingske mener: Pengene er der. Nu er spørgsmålet, om Forsvarsministeriet er opgaven moden, når der skal oprustes

En ny kritisk rapport fra Rigsrevisionen skaber tvivl om, hvorvidt Forsvarsministeriet magter at omsætte de nye milliardbevillinger til et effektivt forsvar.

Har vi et forsvarsministerium med underliggende institutioner, der magter opgaven med at omsætte 150 milliarder kroner årligt til et effektivt forsvar? spørger Ole P. Kristensen i denne leder. Her præsenteres den nye opgraderede Leopard 2 A7 kampvogn i Oksbøl i 2021. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Danmark skal opruste i et hidtil uset tempo for at imødegå trusler mod landets sikkerhed. Det kræver mange penge og vilje til at forsvare landet, også når det er med livet som indsats.