En usædvanlig rejseaktivitet har fundet sted de seneste dage: Ifølge israelsk lov har de fleste israelere bosat i udlandet ikke lov til at brevstemme, og derfor har titusindvis af dem taget den lange vej hjem for at afgive deres stemmer.

Tirsdagens valg til det israelske parlament Knesset er da også utrolig vigtigt. Selv for et land som Israel, som altid har været omgivet af fjender, og som er vant til krig, splittelse og international kritik, har tiden efter Hamas’ massakre 7. oktober 2023 været exceptionelt barsk.