Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Krimier med et politisk twist er populære hos danske læsere, og det er svært at forestille sig et bedre udtænkt plot end dét, der findes i historien om den tidligere agent Ahmed Samsam: Han har en kriminel fortid, og netop derfor bliver han udsendt af PET til Syrien for at holde øje med danske jihadister, der tager derned under borgerkrigen. Siden bliver han af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) bedt om at tilslutte sig Islamisk Stat, hvilket han afviser, ligesom han afslutter samarbejdet med FE.