Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Sundhedsstrukturkommissionen. Der er mange bogstaver i det ord, men om der også kommer mange nye ideer på bordet, når kommissionen i løbet af foråret afrapporterer til politikerne, ved vi ikke endnu.

Vi ved heller ikke, om SVM-regeringen vil benytte anledningen til endelig at finde modet frem og gøre op med stivnede velfærdsvaner.

Men desværre er der grund til at tøjle sin optimisme. Meget tyder nemlig på, at der netop mangler mod, handlekraft og samarbejdsvilje i regeringen.

Ifølge Ekstra Bladet er både Venstre og Moderaterne rasende over Socialdemokratiets enerådige ageren i Nordic Waste-sagen, og ifølge Børsen er det interne regeringssamarbejde generelt haltende. 

Udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen trækker beslutningerne i langdrag, ligesom Venstre-formand Troels Lund Poulsen nøler af angst for at blive snydt af de andre. Løkke skulle endda have sået tvivl om selve regeringens eksistens.

Samtidig viste den nyligt fremlagte ældrereform, at Socialdemokratiet holder igen i forhold til alt for voldsomme forandringer af velfærdsstaten.

Det er ærgerligt, for der er brug for en handlekraftig regering, hvis vi skal have skabt et bedre, mere effektivt og mere tidssvarende sundhedssystem.

Allerbedst ville det være, hvis staten trådte et skridt tilbage.

Vi vil have et offentligt finansieret sundhedssystem, og vi vil have demokratisk besluttede rammer omkring det, men derfra kunne politikerne passende holde sig væk og lade mere kompetente folk tage over.

I et interview her i avisen forklarer Falck-topchef Jakob Riis, hvordan det ikke nytter at hælde flere skattekroner i et dysfunktionelt system. Det danske sundhedsvæsen er plaget af så stor kompleksitet og så mange besluttende aktører, at udviklingen af det bliver meget svær og langsommelig.

Det betyder blandt andet, at vi i Danmark halter bagefter i forhold til anvendelsen af ny teknologi. I en tid med stor mangel på arbejdskraft i sundhedssystemet er vi også for traditionelt tænkende i forhold til faggrænser og arbejdsopgaver. Under coronakrisen demonstrerede Falck for eksempel, hvordan man sagtens kan bruge ufaglærte til simple sundhedsopgaver.

Coronakrisen viste dog også noget andet og endnu vigtigere: At private aktører kan handle hurtigt og effektivt og med stor kvalitet i opgaveløsningen, hvis bare de får lov.

Det er klart, at Falck-topchefen naturligvis har en forretning at drive og dermed sine egne interesser. Men hvad gør det, hvis disse interesser er sammenfaldende med borgernes? Ja, at skabe velfungerende og omkostningseffektive sundhedsløsninger burde jo egentlig også være i politikernes interesse.

I det hele taget vil det være nyttigt at se på det danske sundhedssystem med helt friske øjne.

Regionernes fremtid bliver sandsynligvis igen-igen et diskussionsemne, når Sundhedsstrukturkommissionen præsenterer sine modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet, og netop regionerne er der mange – inklusive denne avis – der gerne ser afskaffet. Men er det nok blot at fjerne det forkludrende og fordyrende mellemled mellem stat og borger, eller skal der mere til?

Hvorfor ikke se mod Schweiz og Tyskland, hvor sygekasser stiller sig på borgernes side og giver dem et reelt frit valg?

Der er i hvert fald brug for helt nye strukturer og løsninger, hvis vi for alvor skal skabe et effektivt, velfungerende og fremtidssikret sundhedssystem.

AMALIE LYHNE