Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Berlingske mener: Ligestilling er blevet blå politik

Nicolai Gjøg er far og på barsel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forleden var det regeringsgrundlagets krav om øremærket barselsorlov til fædre, der faldt til jorden. Sidste år var det et annonceret forbud mod købesex a la Sverige, som blev taget af bordet. Også sidste år var det et annonceret krav om kvindekvoter i private selskabers bestyrelser, som blev hældt i kloakken. Fælles for de tre forslag var, indtil de blev opgivet, at de skulle tvinge borgerne til at leve livet eller drive deres virksomheder på måder, som et tilfældigt rødt flertal i Danmark måtte foretrække.

Det er sandsynligt, at regeringens blå værdipolitik ligesom dens blå reformpolitik er resultatet af en gusten analyse af stemningen i befolkningen. Det kan sagtens forholde sig sådan, at regeringens top atter ville vende på en tallerken og genoptage fordums formynderi, hvis den troede, at der var flere stemmer i det. Fælles for både beslutningen om at droppe den øremærkede barsel, forbudet mod købesex og krav om kvindekvoter i bestyrelser er jo, at der havde været flertal for dem sammen med Enhedslisten, hvis altså regeringspartierne havde fastholdt de holdninger, de som oppositionspartier gik til valg på. I andre spørgsmål, som for eksempel forringelsen af efterlønnen, måtte Socialdemokraterne og SF efter valget acceptere, at et flertal i Folketinget, inklusive de Radikale, stod fast på tilbagetrækningsreformen, som forringelsen af efterlønnen blev kaldt. I ligestillingspolitikken var flertallet for tvang og formynderi derimod til stede, også efter seneste valg.

Spørgsmålet, som regeringspartiernes vælgere nu må stille sig, er, hvad der efterhånden på det konkrete plan skiller regeringen og de borgerlige blå partiers ligestillingspolitik? Det er svært at få øje på mere end nuancer. Ligesom de borgerlige partier er regeringspartierne i skøn uenighed nu nået frem til, at man ikke fremmer ligestilling ved tvang. Ligestilling, fædreorlov og afstandtagen fra at udnytte prostituerede er resultater af en proces, som nok tager tid, men til gengæld rodfæster sig. Mange unge fædre er i dag glade ambassadører for at tage fædreorlov. Blandt mange mænd er det ikke acceptabelt at udnytte kvinder til prostitution. Og blandt virksomhedsejere og aktionærer har man for mange år siden forstået, at der er brug for kvalificerede kvinder i virksomhederne. Et godt eksempel på, at opfattelser ændrer sig, gælder rygekulturen. Holdningen til passiv rygning havde ændret sig, længe inden der blev lovgivet.

En af regeringens forklaringer på skiftet til blå ligestillingspolitik er, at nærmere undersøgelser har tilvejebragt ny viden, som regeringen har taget til sig. Det lyder som en fuld tilståelse af, at man også i værdipolitikken før valget blot slyngede om sig med holdninger og påstande, der overhovedet ikke var belæg for.

Forleden kom det frem, at skatteminister Holger K. Nielsens (SF) nu fratrådte særlige rådgiver før offentliggørelsen af beslutningen om at droppe den øremærkede orlov forsynede pressen med citater fra socialdemokratiske ministre fra den tid, hvor de argumenterede for øremærket barsel. Billedet af en forpjusket, dysfunktionel regering står knivskarpt. I modsætning til dens politik.