En stakkels mand har i timevis forsøgt at forstå sin grundværdi, men det skulle han aldrig have gjort. For da han insisterer og beder skattemyndighederne om aktindsigt for at finde en eller anden begrundelse, som giver nogen mening, bliver han hældt ned ad brættet.

Vurderingsstyrelsen vil ikke give indsigt i regnestykkerne, da der ikke findes et dokument med beregningerne. Regnestykket er nemlig blevet til ved hjælp af kunstig intelligens og spidsfindige algoritmer.