Hvor mange skraldemænd kan en skraldebureaukrat administrere? I Københavns Kommune kan en skraldebureaukrat kun administrere 2,7 skraldemænd.

Nu er skraldemænd fra tid til anden et krasbørstigt folkefærd. De kan finde på at strejke, når de er sure over et eller andet. Men alligevel, kan det passe, at en bureaukrat kun magter at administrere 2,7 skraldemænd? Bruger de mon stadig fjerpen og kugleramme i den københavnske skraldeadministration?