Da statsminister Mette Frederiksen forleden slog fast, at regeringens hovedprioriteter frem mod sommerferien er forsvar, sundhed og uddannelse, blev hun mødt af massiv kritik fra flere oppositionspartier. For hvor er klimapolitikken blevet af?

Nu gælder prioritering jo i sagens natur om at vælge fra, men måske handler kritikken også om, at vi stadig har til gode at få den nye klimaminister, Moderaternes Lars Aagaard, ordentligt på banen. Med en fortid som administrerende direktør for Dansk Energi har Aagaard både politisk gefühl og stor viden om sit ressortområde, og han er dermed et af de bedste bud på en minister hentet udefra, som vi har set længe. Derfor var det også skuffende, da han som en af sine første gerninger meddelte Folketinget, at han ikke vil tale om konkret politik, før han til april har foretaget et såkaldt »kasseeftersyn«. Dansk klimapolitik har alt for længe handlet mere om analyser, holdninger og snak og mindre om reel handling.

Det må snart ændre sig. Ikke mindst vil det være skønt med en fordomsfri, realistisk og moderne tilgang til fremtidens klimaløsninger – herunder atomkraft. Debatten om den klimavenlige, stabile og sikre energiform har nemlig totalt ændret karakter de senere år, og danske politikere er tilsyneladende de eneste, der ikke har opdaget det.

Senest har en række danske pensionsselskaber udtalt sig positivt om øgede investeringer i atomkraft, og stor efterspørgsel fra de studerende har nu fået DTU til for første gang i 20 år at udbyde kurser om atomreaktorfysik på kandidatniveau.

Ønsket om at gøre sig uafhængig af russisk energi og samtidig nedbringe CO₂-udslippet har også fået lande som Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Sverige til at ændre politik på området: Planerne om udfasning af atomkraft som energiform er droppet, og i stedet bliver der både bygget nye værker og sikret længere levetid for eksisterende værker.

De danske vælgere har også fattet det og er dermed langt foran de politikere, som de har sat kryds ved. Ifølge meningsmålinger er opbakningen til atomkraft steget kraftigt de senere år, og op imod halvdelen af danskerne er tilhængere. Færre er imod.

Selv Greta Thunberg er i klimaets navn blevet tilhænger af atomkraft!

I spidsen for Dansk Energi var Lars Aagaard ikke spor interesseret og sagde blandt andet, at atomkraft i Danmark er »helt crazy«. Efter han blev minister, er tonen dog ændret, og han går nu så langt som at tale om vigtigheden af »et åbent sind«, når det gælder nye teknologier – herunder nye former for atomkraft.

Det er godt. Men et åbent sind er ikke nok, der skal også mod og handling til. Danmark bør transformeres til et atomkraftpositivt land, som aktivt deltager i et teknisk og økonomisk samarbejde med andre lande om at udvikle energiformen. Særligt de helt nye typer værker ser lovende ud. De kan bygges mindre og billigere og kan brænde affaldet. Det er ikke afgørende, om vi får atomkraft på dansk jord, det vigtige er styrkelsen globalt.

Atomkraft er og bliver en helt uundværlig del af vores grønne fremtid, og derfor er der hårdt brug for en holdningsændring på Christiansborg. Let bliver det ikke, for politikerne foretrækker at sætte fine mål, mens de vægrer sig ved at tale konkret om midlerne.

Men det er på høje tid at gøre netop dette.

AMALIE LYHNE