Berlingske mener: Jeppe Bruus er selv »helt off« i ny skatteskandale

Der er grænser for, hvilke urimeligheder borgerne vil finde sig i. Det kan ikke være rigtigt, at folk skal betale skat af grunde, de ikke ejer.

»Det er en skændsel, at Bruus ikke straks beordrer sin styrelse at få genvurderet de omstridte grunde, så folk kan komme ud af klemmen,« skriver Ole P. Kristensen. Asger Ladefoged

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Det er en udbredt opfattelse, at grundskyld er en skat på grunden. Det er ikke tilfældet, belærer underdirektør i Vurderingsstyrelsen, Claus Houmann, os om. Grundskyld er en skat på det ejendomsnummer, ejendommen – tilsyneladende mere eller mindre tilfældigt – er blevet tildelt.