Guderne skal vide, at mange kvinder fortjener mere hæder, end de har fået.

Tag bare Marie Bregendahl. Hun mistede sin mor som 12-årig i 1879 og blev overladt ansvaret for husholdningen og sine syv mindre søskende. Efter en årrække med slid og slæb i hjemmet, kom hun på et højskoleophold, der åbnede hendes verden. Her fik hun både gang i pennen og kærligheden, da hun mødte den unge digter in spe Jeppe Aakjær.