Berlingske mener: Han er den »unævnelige« i Grønlands nye regeringsaftale. Trump har givet rigsfællesskabet en ny chance

To grønlandske illusioner har været med til at skabe grundlag for Trumps imperialistiske togt. Men nu ser det ud til, at en vis realisme har indfundet sig i Nuuk.

»Fra dansk side må man glæde sig over, at den brede koalitionsregering tydeligt vender ryggen til Trumps forestilling om overtagelse af Grønland,« skriver Pierre Collignon i denne leder. På billedet ses Donald Trump. Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Som den unævnelige »Voldemort« i Harry Potter-bøgerne bliver Trump ikke nævnt med et ord i den koalitionsaftale, som danner grundlag for en historisk bred grønlandsk regering. Men Trump og USA er i den grad til stede i grønlandsk politik.