Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Berlingske mener: Gorbatjov var ikke den demokratiske helgen, vi gjorde ham til

Vi elskede ham i Vesten, og han satte verdensomspændende forandringer i værk, men Mikhail Gorbatjov var ikke helt den fredselskende demokrat, vi gerne ville se i ham. Gorbatjov var i sine sene år med til at legitimere Putins militære revanchisme i Ukraine.

Mikhail Gorbatjov, som vi gerne husker ham, på vej til nedrustningsforhandlinger med Reagan i Island i 1986. Men Gorbatjiov var de seneste år »med til at legitimere Putins voldelige forsøg på at genrejse et russisk imperium,« skriver Pierre Collignon i denne leder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix / AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Før ham havde vi været vant til tudsegamle kommunistiske døgenigte, men pludselig dukkede Gorbatjov op, charmerende og intellektuel, og han talte om åbenhed og frihed, som ingen sovjetisk leder før ham havde gjort det.

Mikhail Gorbatjovs reformideer, »glasnost« og »perestrojka«, tændte håb i hele verden, og når vi efter hans død gør regnskabet op, er det uomtvisteligt, at han fortjener en særlig plads i historiebøgerne.

Sovjetiske ledere før ham kunne også se, at systemet var bankerot, men det var først Gorbatjov, som havde modet til at indlede reformer af det totalitære imperium, han var blevet sat i spidsen for.

Dermed fik sovjetborgerne pludselig lov til at tale mere frit. Bøger, der tidligere var blevet censureret, blev udgivet, dissidenter blev løsladt, og en kritisk debat om korruption og magtmisbrug kom i gang.

8. december 1987: Reagan og Gorbatjov underskriver INF-traktaten, som blandt andet indførte et forbud mod at opstille landbaserede mellemdistanceraketter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix / Reuters.

Gorbatjov indså også, at Sovjetunionen ikke længere kunne følge med i våbenkapløbet, og det førte til sagnomspundne nedrustningsforhandlinger i Reykjavik med den amerikanske præsident, Ronald Reagan, og i 1987 INF-traktaten, som både USA og Rusland nu desværre har trukket sig ud af.

Det var også Gorbatjov, som i 1989 traf den afgørende beslutning at trække de sovjetiske styrker ud af Afghanistan, og det var Gorbatjov, som lod de demokratiske revolutioner i Central- og Østeuropa i 1989 ske uden militære indgreb fra sovjetisk side.

Men da uafhængighedskræfter fik tag i sovjetiske republikker, så vi den anden side af Gorbatjov.

Det bliver ofte glemt i vestlige helgenfortællinger om Gorbatjov, men han forblev altså en tro kommunist og russisk imperialist, lige til han blev afsat, og han slog hårdt ned på oprørsforsøg inden for Sovjetunionen. Det har man ikke glemt i Georgien, Ukraine, Estland, Letland og Litauen.

Gorbatjov satte ind med lukning af gasforsyninger, økonomiske sanktioner og kampvogne, da balterne krævede deres frihed. En mere voldsparat sovjetisk leder ville sikkert have fået endnu flere mennesker slået ihjel, men Gorbatjov havde altså viljen til at sætte Sovjets overlevelse over både demokratiske idealer og menneskeliv.

Det var ikke før Boris Jeltsin, at vi fik en leder i Kreml, som ville gå hele vejen og ophæve kommunistpartiets magtmonopol og give alle sovjetrepublikker retten til national selvbestemmelse.

Derfor kan det ikke undre, at Gorbatjov gennem årene er gået fra at kritisere Vladimir Putin for at samle for meget magt omkring sig til at rose ham for at bringe en ende på »kaos« i Rusland, som han sagde til BBC i 2019.

Det kan heller ikke undre, at Gorbatjov åbent har støttet Putins ambitioner om at genrejse imperiet.

Gorbatjov blev i 2016 erklæret for persona non grata i Ukraine, fordi han havde bakket op om Putins annektering af Krim-halvøen. Gorbatjov havde heller ikke et ondt ord at sige om den russiske krigsførelse i Donbas i det østlige Ukraine.

»Jeg er dybt overbevist om, at Putin forsvarer Ruslands interesser bedre end nogen anden,« sagde Gorbatjov i december 2014.

Så sent som i december sidste år, da Putin havde opmarcheret sine angrebsstyrker omkring Ukraine, undlod Gorbatjov at tage afstand. I stedet gentog han den pointe, som han og Putin har rejst i årevis: At hele striden er Vestens skyld.

Det hører også med til arven efter Gorbatjov.

Manden, som uforvarende bragte Sovjetunionens til falds, var senere med til at legitimere Putins voldelige forsøg på at genrejse et russisk imperium.

PIERRE COLLIGNON