Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Hvis en film skal opnå en Oscar-nominering i kategorien bedste film, skal den fremover opfylde et kompliceret sæt af krav om, hvor mange der både foran og bag kameraet har minoritetsbaggrund. Det handler både om sorte og folk med latino-baggrund, men også om personer med mellemøstlig/nordafrikansk eller indfødt baggrund fra Hawaii eller Alaska, og det handler om kvinder og personer med LGBTQ+-identitet eller mennesker med et handicap, herunder døve eller hørehæmmede.