Berlingske mener: Fornuften er stendød i guldregn over kommuner og regioner

Hele råderummet burde naturligvis føres tilbage til danskerne, fordi det er deres penge, men hvis der ikke er flertal for det, så må politikerne i det mindste holde fingrene fra råderummet frem for at lade sig friste til at forgylde den offentlige sektor endnu mere.

De ser alle glade ud. Finansminister Nicolai Wammen, formand Martin Damm og næstformand Jacob Bundsgaard fra Kommunernes Landsforening og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde på et doorstep om kommunernes økonomi for 2025. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Mødt med regeringens pral og selvtilfredshed over at gennemføre det største løft i kommunernes og regionernes økonomi i halvandet årti er en portion bekymring på sin plads.