Budgettet for Energiø Borholm skrider, før projektet for alvor er kommet i gang. Det laveste bud på landanlægget lyder på 3,7 milliarder kroner mod et budget på to milliarder, en overskridelse på 85 procent. Hvordan skal det ikke gå, når projektet står til søs?

Økonomien i Energiø Bornholm har længe været anfægtet, ikke mindst af De Økonomiske vismænd. Vismændene har i foråret opfordret til at genberegne den seneste udgave af projektet baseret på en aftale med Tyskland og en bred dansk politisk aftale fra februar i år.