Magtdelingen mellem de to i partiets top blev afgørende for, at Lars Løkke Rasmussen stadig er formand og statsministerkandidat. Aftalen mellem de to blev afgørende for, at en enig hovedbestyrelse til alles og især kommentatorernes overraskelse undlod at stemme om ekstraordinært landsmøde, tillid til formanden eller noget som helst andet. I stedet for at bekendtgøre sin afgang som formand lykkedes det Lars Løkke Rasmussen at sikre sig en stærk opbakning til at fortsætte. Det forløb vidner om det store politiske talent, som Lars Løkke Rasmussen besidder.

Men forløbet vidner også om kvaliteten af Venstres næstformand. Kristian Jensen gjorde i nat sit parti og det borgerlige Danmark en stor tjeneste ved at støtte sin formand frem for at udløse en borgerkrig. Han har sikkert haft øje for, at han dermed også forbedrer sine muligheder den dag, Lars Løkke under forhåbentlig anderledes fredsommelige omstændigheder forlader sin post. Men det ændrer ikke ved, at Kristian Jensen i nat viste, at Lars Løkke Rasmussen ikke er den eneste leder i Venstre, og heller ikke den eneste med et stort politisk potentiale.

Opgaven nu er at skabe fordragelighed både mellem tillidsfolk og i folketingsgruppen. Den nye magtfordeling i partiets top betyder forhåbentlig, at der ikke bliver tale om repressalier mod nogen. Lars Løkke Rasmussen har tydeligvis store opgaver i Venstres bagland, hvor frustrationen over elitær og endda magtarrogant topstyring fra Christiansborg er stor. Men mon ikke de sidste uger har lært Lars Løkke Rasmussen noget om ydmyghed.

Og mens Venstre således har fået en ny mulighed for at genopbygge tillid blandt vælgerne, må man blot krydse fingre for, at der ikke er nye bilag undervejs. Husk at banke under bordet også.