Berlingske mener: Det er totalt uholdbart at putte med råderummet 

Vi skal sætte stor pris på Store Bastian-logikken som et bolværk mod angreb på de robuste offentlige finanser. Men lige når det gælder åbenhed om det frie råderum, er der brug for lidt mere moderne pædagogik.

Statsminister Mette Frederiksen (S) opsagde velfærdsaftalen efter 2025 forleden. I virkeligheden handler diskussionen om, hvad der er af penge – råderum – til at udvikle velfærdsstaten. Søren Bidstrup

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

På en måde må man begræde, at børnebogen »Den store Bastian« er gået af mode i opdragelsen af børn nu om dage. Der er nemlig meget, man ikke kan forstå, hvis man aldrig har læst den 180 år gamle bog skrevet af en tysk børnelæge; slet ikke de moderne finanspolitiske spilleregler.