Berlingske mener: Der findes et andet Rusland end Putins

Et mørke af løgne og undertrykkelse har sænket sig over Rusland, men der findes russere, som afviser Putins syge krigspropaganda. I dag åbner vi Berlingskes spalter for artikler fra den Kreml-kritiske russiske avis Novaja Gazeta.

 
Russiske kampvogne øver kolonnekørsel i forbindelse med den forestående fejring af »Sejrens dag« på mandag. Video: AP/Ritzau Scanpix. Redigering: Joachim Christian Valentin Werner. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I dag vil kampvogne, missiler og løgne rulle hen over Den Røde Plads i Moskva. Det er 9. maj, dagen for Nazitysklands endelige kapitulation efter Anden Verdenskrig, og vi kan regne med, at Vladimir Putin vil benytte markeringen til at sende nye svadaer af forrykt propaganda mod Vesten.

9. maj-fejringerne er blevet en institution i Kremls mytefabrik om en hellig russisk nation, som ofrede millioner af sine sønner for at redde verden fra nazismens svøbe. Ingen kan fornægte Sovjetunionens afgørende indsats på østfronten under Anden Verdenskrig, ej heller de enorme russiske tabstal, men i Putins moderne genfortælling bliver alle de mørke kapitler af sovjethistorien visket bort.

Glemt er Stalins pagt med Hitler om deling af Østeuropa i 1939, glemt er Den Røde Hærs systematiske krigsforbrydelser. Tilbage er en ultranationalistisk heltedyrkelse, som også bruges til at legitimere Putins regime i dag.

Russiske kampvogne på Den Røde Plads under 9. maj-paraden i 2021. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix / AP.

De seneste år er den officielle 9. maj-myte blevet suppleret med forestillinger om et svagt, dekadent Vesten, der ikke selv kunne klare Hitler, og siden Putins beslutning om at invadere Ukraine er myten blevet til et totalt forskruet forsvar for Ruslands nye krig.

Skal man tro Putin, fører Rusland nu igen krig mod nazismen, og der er ingen ende på manipulationerne: Ukraine skal »afnazificeres«. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som er jøde, fremstilles som nazist, og en annoncekampagne i Rusland gør også kendte svenskere som forfatteren Astrid Lindgren og filminstruktøren Ingmar Bergman til nazikollaboratører.

Når intet af det giver mening, topper Putins udenrigsminister, Sergej Lavrov, med skrønen om, at Hitler også havde »jødisk blod i årerne«, og at jøder nok også er de »største antisemitter«.

Imens fortsætter Putins grusomme krig i Ukraine med at ramme uskyldige civile og udløse smertelige menneskelige tab, uden at den russiske hær har opnået det afgørende gennembrud i den østlige Donbas-region, som den russiske propagandamaskine var ved at lægge op til, så en ny sejr kunne erklæres 9. maj.

Vi kan forvente mere af samme skuffe fra Putin i dag.

Den russiske leder har gjort Rusland til en international paria. Han viser et uhyggeligt billede af Rusland som en voldsforherligende imperialistisk magt, men det vigtigt at huske på, at der også findes russiske regeringskritikere og krigsmodstandere.

En del af dem bøjer for øjeblikket nakken under truslen om drakoniske straffe for overhovedet at nævne krigen. Oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj kæmper videre fra fængslet, og der er også de russiske aktivister og journalister, som er flygtet fra Rusland for at føre kampen videre udefra.

Det gælder for eksempel en del af holdet bag den liberale avis, Novaja Gazeta, som er kendt for afslørende magtkritisk journalistik og ærlig dækning af Ruslands moderne krige. Avisen kan ikke længere udkomme i Rusland, men nu arbejder nogle af dens nøglemedarbejdere videre fra Letland.

Berlingske bringer i dag kommentarer og artikler fra »Novaja Gazeta. Europa« som led i en europæisk aktion, hvor aviser som Gazeta Wyborcza, The Guardian, TAZ, Le Monde, Libération og La Stampa også bringer stof fra den russiske eksilavis.

Det gør vi for for at støtte journalisterne på Novaja Gazeta og for at vise, at der findes et andet Rusland end Putins. Der findes russere, som kæmper for demokrati og sandfærdighed. Dem må vi ikke glemme. De holder faklen for et demokratisk Rusland, som en dag kan blive til virkelighed.

PIERRE COLLIGNON