Det kan føles banalt at skrive det. Ikke mindst fordi vi lever i tider, hvor man på sin vis kan sige og skrive det om hvert eneste år de seneste mange af slagsen, men lad os alligevel vove pelsen: 2026 kan blive et skelsættende år.

Som 2025 var det med en transatlantisk alliance under forandring – nogle ville sige afvikling. Som 2024 var det med genvalget af Donald Trump. Som 2023 var det med 7. oktober og den efterfølgende krig i Gaza. Som 2022 var det med Ruslands invasion af Ukraine.