Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Benspænd for væksten

»I Danmark tager trods pæne ord om vækst og gode vilkår for erhvervslivet ikke rigtigt konkurrenceevnen i forhold til de nærmeste naboer alvorligt.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det har længe været et vilkår, at danske virksomheder ikke kan konkurrere med lønninger, skatteniveau og andre forhold i Fjernøsten og tidligere Sovjetrepublikker. Det har forårsaget udflytning af masser af arbejdspladser til de dele af verden i stort set alle brancher. Men flere groteske eksempler viser, at Danmark også eksporterer job til vore nabolande. Det kniber nemlig med at opretholde den danske konkurrenceevne i forhold til de lande, der ligger lige omkring os.

Senest har Ryanair måttet opgive at have base i Danmark, mens danskere sagtens kan flyve med selskabet fra eksempelvis lavprisselskabets base i Hamborg, hvor man nu vil intensivere konkurrencen med Billund Lufthavn for at lokke danske rejsende til. En fynsk tomatproducent har flyttet produktionen til Sydsverige og tjener godt, fordi der her ikke er de samme energiafgifter som i Danmark. Og længe har det været kendt, at danske slagterier ikke kan konkurrere med de tyske, hvor lønningerne er langt lavere.

Forklaringerne på den ulykkelige jobeksport er forskellige – krav om overenskomster, krav om højere løn, skattefinansiering af vedvarende energi og meget andet. Men samlet set vidner eksemplerne om, at vi i Danmark trods pæne ord om vækst og gode vilkår for erhvervslivet ikke rigtigt tager konkurrenceevnen i forhold til de nærmeste naboer alvorligt.

Den ny regering har bebudet et byrdestop og bedre vilkår for erhvervslivet ved hjælp af reformer, lavere skatter og trepartsaftaler med arbejdsgivere og lønmodtagere. Der er nok at tage fat på. Konkurrencen er hård, og virksomheder kan hurtigt flytte hen, hvor vilkårene er bedre. Derfor er der brug for, at man område for område forsøger at fjerne de barrierer, der er skabt i i Danmark, så danske virksomheder kan konkurrere på lige vilkår med i hvert fald vore nærmeste naboer.

Læs også: Unionen er stendød

Den konservative regering i Storbritannien bebudede for nylig, at man vil sætte selskabsskatten yderligere ned til 18 procent. Med den seneste skattereform havner satsen i Danmark næste år på 22 procent. Også den norske regering har planer om at nedsætte selskabsskatten fra 27 til 20 procent. Begge dele vil uden tvivl lægge pres på den danske regering for en yderligere nedsættelse, når man til næste forår skal i gang med en skattereform. Det indre marked i EU regulerer meget og sikrer ens konkurrencevilkår på en række områder, men på de områder, der ikke er omfattet af EU-lovgivning, såsom skatter, afgifter og overenskomster, er det nødvendigt hele tiden at holde fokus på, at det ikke bliver mere lønsomt at flytte produktionen til Sverige, Tyskland, Norge eller England.

Læs også: Hvad nu hvis væksten udebliver?

Både for den tidligere og den nuværende regering er det en ambition, at Danmark fortsat skal være et produktionsland, efter at man i mange år bildte sig ind, at vi kunne leve af at være smartere, bedre uddannet og mere innovative end de andre. Men det kræver, at der også skabes de bedste konkurrencemæssige vilkår for almindelig produktion i Danmark.