Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Begyndelsen til et migrantstop

»En sådan aftale vil ganske effektivt bremse flygtningenes og migranternes motivation til at gå i gummibådene til Grækenland.«

Efter næsten et år med tiltagende strømme af flygtninge og migranter til Europa ser antallet af illegale indrejsende omsider ud til at aftage. Den såkaldte Balkan-rute er lukket effektivt. Ikke på grund af beslutninger i EU, som stadig er splittet og ude af stand til at gennemføre effektive tiltag for at håndtere en af de største kriser i Europa i årtier, men på grund af en handlekraftig regering i Make­donien, der traf beslutningen om at beskytte dens befolkning med de omkostninger, det har for flygtninge og migranter ved den lukkede grænse.

Lukningen af den makedonske grænse har selvfølgelig udløst desperation blandt de flygtninge og migranter, der troede, at døren til Tyskland og den øvrige, velstående del af Europa stod åben. De betaler prisen for EUs og ikke mindst Angela Merkels udlændinge­politik. Merkel lod flygtninge og migranter tro, at de alle har en fremtid i Europa, selv om det siger sig selv, at ingen lande, der ønsker at opretholde velfærdssamfund og retsstat, i længden kan modtage en så voldsom indvandring, som Europa er udsat for.

Konsekvenserne har været betydelige. Grænsekontroller er skudt op i et Europa, der ellers havde udskiftet grænseposter med et skilt ved vejene. Vælgerne i Europa reagerer ved i stigende antal at for­kaste de gamle partier og søger i stedet mod yderfløjene. I den netop afsluttede valgkamp i Tyskland i går fyldte spørgsmålet om flygtningepolitikken det meste.

I Danmark kæmper kommunerne for at finde boliger til nye indbyggere, der sammen med de efterfølgende familiesammenføringer kommer til at koste betydeligt på de velfærdsydelser, som danske borgere kan forvente i de kommende mange år. I den forbindelse er det fuldt forståeligt, hvis kommunerne beder staten bære byrden, for det er alene statens ansvar at regulere tilstrømningen til Danmark.

På det næste topmøde i EU skal den mulige aftale med Tyrkiet behandles. Planen kan muligvis standse trafikken fra Asien til Europa, inklusive Syrien. Tyrkiet vil tage imod samtlige flygtninge og migranter fra Europa, mod at Europa tager imod en syrisk flygtning fra en af flygtningelejrene for hver syrer, der tilbagesendes til Tyrkiet. En sådan aftale vil ganske effektivt bremse flygtningenes og migranternes motivation til at gå i gummibådene til Grækenland.

Hvis EU-lederne beslutter sig for et endeligt ja, er der et svagt håb om, at Europa kan genvinde kontrollen med Europa. Men det er nemt at få øje på store praktiske vanskeligheder, når og hvis aftalen skal gennemføres. Og hvad sker, når sommeren kommer? Vil ruterne over Middelhavet og Adriaterhavet genopstå?

Men takket være regeringer i Østeuropa og på Balkan, der traf tunge, upopulære og udskældte beslutninger, synes Europa at have indledt, hvad Churchill i en anden og alvorligere krisetid fortalte det britiske folk efter sejren over nazisterne i slaget ved el-Alamein i 1942: »Dette er ikke enden. Det er ikke engang begyndelsen på enden. Men måske er det enden på begyndelsen.«