Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Banjobanden er tilbage

Københavns teknik- og miljøborgmester nægter at se virkeligheden i øjnene

Man kan undre sig over, hvilken virkelighed Københavns radikale teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam befinder sig i, når han skal varetage byens ve og vel. Det er i al fald ikke en virkelighed, hvor skatteydere skal kunne komme til og fra arbejde på en bekvem måde, have mulighed for at hente børn i daginstitutioner i bil eller – oh rædsel – benytte hovedstadens kulturtilbud uden først at have været gennem mindst tre omstigninger med bus og tog. Den standende strid mellem Kulturministeriet og Københavns Kommune om parkeringsforholdene ved Skuespilhuset vidner om en besynderlig form for dumstædighed, hvor Klaus Bondam med overborgmester Rittt Bjerregaard i ryggen får det hele til at se vældig dynamisk og miljøvenligt ud; men i realiteten sker der ikke et suk.

Tilsammen – og det er ulykken i foretagendet – synes makkerparret Bondam og Bjerregaard godt på vej til at sætte det over styr, som det lykkedes tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen ved pragmatisk politisk håndværk at sætte i værk: at få kranerne op, tiltrække erhvervsliv og vellønnede skatteborgere og aktivere hovedstaden som en dynamo for både Ørestadsregionen og resten af landet. I stedet kan man, hvis man går lidt rundt på Københavns brokvarterer, se en by, der – ikke markant, men – lige så stille i det små begynder at forfalde med snavs, graffiti og misligehold. Imens sidder teknik- og miljøborgmesteren i sit fine kontor på Rådhuset og stirrer sig gal på et par parkeringspladser. Man får mindelser om de uglade dage med venstresocialisten Villo Sigurdsson og hans banjobande på Rådhuset, der forhindrede al nytænkning.

Farcen er ved at få fuld skrue, hvis kulturminister Brian Mikkelsen ligefrem skal til at nedlægge veto mod en lokalplan for at få opfyldt en allerede vedtaget beslutning om ordentlige parkeringsforhold ved det nye skuespilhus. Klaus Bondam har nedladende meddelt, at besøgende til skuespilhuset kan gå eller tage offentlige transportmidler. Det er åbenbart ikke gået op for ham, at huset altså ikke er et lokalt amatørteater. Det er hele landets scene. De skatteydere, der har været med til at hælde en lille milliard kroner i huset, må vel have et berettiget krav om også at kunne komme til byen og opleve det kulturliv, de er med til at finansiere.

På samme vis stiller teknik- og miljøborgmesteren sig på bagbenene over for et tilstrækkeligt antal p-pladser i den kommende Carlsberg-by. Tanken er, at området skal rumme små 3.000 boliger og 15.000 arbejdspladser. Hvordan de skal komme frem og tilbage interesserer tilsyneladende ikke Bondam. Vi står endda med en bygherre, Carlsberg Ejendomme, som nærmest er parat til at hoppe på tungen for at skabe et miljø- og trafikvenligt område. Carlsberg-byen har alle muligheder for at blive en bymæssig nyskabelse. Et eksempel op til klimatopmødet i København 2009 på, hvordan man – hvis viljen er til stede – kan forene alle gode kræfter i et byprojekt, der både tager hensyn til hovedstadens behov for aktivitet og vores alle sammens fælles behov for et ordentligt miljø. Men det er vist for visionært for den radikale borgmester. Var det ikke snart på tide, han kravlede ned fra piedestalen?