Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Banditter i habitter bør klædes af

Modelfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det er blevet sværere for erhvervsdrivende med flosset moral at drive gæk med myndighederne. De tre år gamle regler om karantæne til konkursryttere har nemlig lidt uventet afsløret en række sager om virksomhedsledere, der har fiflet med moms, skat og bogføring. Med regelsættet i hånden kan myndighederne sørge for, at disse mennesker i en årrække ikke kan stifte eller lede nye selskaber.

Alene i år forventer Sø- og Handelsretten i København at behandle 600 sager, hvor forudsigelsen på forhånd lød på omkring 150 om året på landsplan. Langt de fleste er ikke egentlige konkursryttere, men derimod ejere og direktører, som blandt andet har snydt med skatter og afgifter for eksempel i perioden op mod en konkurs.

Men det er stadig muligt for dem for eksempel at låne penge til nye forretninger, selv om de har fået karantæne. For listen over dømte fiflere er hemmelig. Det er kun Erhvervsstyrelsen, der har adgang til navnene, så de pågældende kan forhindres i at registrere sig igen som erhvervsledere. Vælger de at operere som enkeltmandsvirksomhed, eller sætter de blot en anden person i forgrunden, kan de gå under radaren.

Den lukkethed bør justitsministeren se på med det samme – og ikke først ved den evaluering, som efter Berlingskes oplysninger skal finde sted ved udgangen af 2018. Der er grund til at undersøge virkningerne af denne bifangst af snydere, inden der er forløbet fem år.

Udmøntningen af reglerne om karantæne for konkursrytteri har jo afsløret, at der er en alt for stor gruppe af mennesker, som simpelt ikke kan finde ud af at holde sig inden for stregerne på banen. Tilliden til erhvervslivet og til markedet består kun, når det har konsekvenser at bryde den tillid. Når man med forsæt træder uden for banen og unddrager sig de fælles regler, undergraver det hele samfundet, og det bør omverdenen kunne få kendskab til. Sådan er det i en lidt anden målestok i mange brancher, hvor afgørelser om klager over advokater, medier, banker og mange andre fag offentliggøres.

Det drejer sig ikke om gabestok eller udstilling af de iværksættere, som har knoklet for at bringe deres ide til live som forretning og alligevel fejler. Det er en ærlig sag at være uheldig eller ikke ramme markedet rent – eller sågar at være en dårlig erhvervsdrivende.

Tværtimod bør vi stræbe efter en kultur af foretagsomhed, hvor det er i orden nogle gange at fejle. Blandt investorer i opstartsvirksomheder er det en almindelig tommelfingerregel, at den store jackpot blot indfinder sig i hvert tiende selskab. Resten går ned med et brag eller lider en stille død.

Vi skal sørge for, at det er muligt at komme på benene igen og komme videre til gavn for økonomi og beskæftigelse. Man skal ikke havne i skammekrogen, blot fordi det ikke lykkes første, anden eller tredje gang.

Hvis man derimod ved retten er dømt for at snyde, så har man ikke krav på beskyttelse. Derfor bør der være større åbenhed om, hvem der ikke har rent mel i posen.