Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Bål mod reformer

Så blev der atter kastet med sten, tændt ild og affyret gummikugler i en europæisk storby. Denne gang var det en af fagbevægelsen iscenesat protest mod den borgerlige spanske regerings reformkurs, der blandt andet har betydet voldsomme nedskæringer i de offentlige budgetter, som afstedkom balladen i et land, hvor tålmodigheden med samfundsudviklingen er temmelig tyndslidt i forvejen.