Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Arbejdsfred giver optimisme

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter fem år med stagnation går vi alle sammen og venter på opsvinget. Lige nu lægger den storpolitiske krise omkring Ukraine desværre en dæmper på optimismen. Herhjemme kan vi ikke selv sætte opsvinget i gang. Dertil er dansk økonomi for lille. Men vi kan gøre noget for at være godt forberedt, når opsvinget kommer.

Det sidste kan man med rette sige, at parterne på det private arbejdsmarked har gjort med den overenskomstaftale, som der er blevet opnået endelig enighed om mellem DA og LO i går. Med mindre aftalerne bliver underkendt ved urafstemningen, og det tyder intet på, kender virksomhederne og deres medarbejdere nu løn- og arbejdsvilkår tre år frem. De forbedringer, der er aftalt, er moderate og bidrager til at sikre konkurrenceevnen.

Sigtbarhed i mere end en forstand har været afgørende ved de forhandlinger, der er ført i år. Arbejdsgiverne har ønsket at se langt frem for at kunne disponere fornuftigt – derfor er aftalen tre-årig. Den aftale, den afløser, var kun to-årig. På lønmodtagersiden har opmærksomheden især været rettet mod den udenlandske arbejdskraft, og det som fagbevægelsen ynder at kalde »social dumping«.

Også det problem er adresseret med »sigtbarhed«. Sigtbarhed på den måde, at de nye aftaler giver lønmodtagerne større indseende med vikaraftaler og ansættelsesvilkår for udenlandsk arbejdskraft. Det betyder, at arbejdsmarkedet, som jo netop er et marked, kommer til at fungere bedre. Det bliver synligt for alle, hvad der foregår. Det er stadig op til virksomhederne og lønmodtagerne selv at indgå overenskomster - også for udenlandsk arbejdskraft. Men de nye aftaler giver et bedre grundlag at gøre det på uden at tvinge overenskomster ned over hovedet på nogen.

Mens politikerne på Christiansborg skændes om børnecheck til udenlandsk arbejdskraft - et problem, som foreløbig er beskedent og burde kunne løses ved fornuftig forhandling - er det bemærkelsesværdigt, at parterne på det private arbejdsmarked har kunnet indgå en overenskomst, hvor udenlandsk arbejdskraft bydes velkommen. Og hvor det udtrykkeligt fastslås, at adgangen til at ansætte udenlandsk arbejdskraft ikke må indskrænkes, når det blot sker på lige vilkår med danske medarbejdere. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at der på flere områder - bl.a. indenfor hotel- og restaurationsbranchen - er lavet forlig, der øger arbejdskraftens fleksibilitet mærkbart.

Det sidste lover godt for produktiviteten i de private hjemmemarkedserhverv, der halter efter produktiviteten i industrien, som konstant er udsat for international konkurrence. De nye overenskomster er på den måde et godt oplæg til arbejdet med den vækstpakke, som regeringen har bebudet. Den offentlige sektor kan også lære af forløbet. I det offentlige gives lønforhøjelser uden, at produktiviteten stiger tilsvarende. Men det går ikke længere, hvis vi fortsat vil have et skatteyder-finansieret velfærdssamfund. Den offentlige sektors kunder, skatteyderne, ønsker mere for pengene, præcis som det private erhvervslivs kunder forlanger. Det må parterne på det offentlige arbejdsmarked også rette ind efter.