Alternativet snubler i sin egen moralisering
Politikere bør generelt afholde sig fra at moralisere, men gør de det alligevel, har de bare at leve op til deres egne fromme ord. Alt andet er hykleri.

Politikere bør generelt afholde sig fra at moralisere, men gør de det alligevel, har de bare at leve op til deres egne fromme ord. Alt andet er hykleri.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.
Når man skal til folkemøde på Bornholm, kan man for klimaets skyld tage toget, men »det gider jeg ikke«, indrømmede Alternativets gruppeformand René Gade forleden i Radio24syv. Han synes, det tager for lang tid at køre med tog, for han har også en familie, han gerne vil være sammen med.