Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Allerslev havde kun én vej at gå: Mod udgangen

Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Anna Mee Allerslev endte med at kaste håndklædet i ringen. På et pressemøde onsdag slap hun tøjlerne og trækker sig nu som både radikal spidskandidat og borgmester i København. Og det var sagt meget kort en meget klog beslutning. Hun kunne ikke andet, for den sag – eller de sager – der har belastet hende de seneste uger, ser ud til at være uden ende og af en karakter, der ikke bare skader hende selv og hendes parti, men også det københavnske bystyre.

Én ting er, at hun har vist manglende dømmekraft i forbindelse med lån af rådhushallen til sit bryllup og i den forbindelse stillet 84 detaljerede spørgsmål til administrationen på Rådhuset. Værre er det, at hun tilsyneladende har brugt sin magtfulde position til at fremme sine venner i byggebranchens interesser i forbindelse med en konkret byggesag i kommunen. Det ligner nepotisme og vennetjenester, som på ingen måde hører hjemme i Danmark. Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at Anna Mee Allerslev har forbrudt sig mod loven med sin ageren på Københavns Rådhus. Men én ting er jura, noget andet er etik og moral, og her gælder der et særligt kodeks for politikere, fordi adgangen til at tage for sig af retterne og privilegierne er så indlysende stor. Og fordi vi som vælgere må have vished om, at dem, vi sætter til at forvalte og prioritere skatteborgernes penge, ikke gør det for personlig vindings skyld.

Med Allerslevs afgang ligger den radikale valgkamp i København i ruiner. En ny spidskandidat, som er aldeles ukendt i offentligheden, skal køres i stilling, mens formanden for partiet i Hovedstaden har trukket sig fra sin post, fordi han ikke kan stå inde for de »løgne og intriger«, der huserer i partiet. Hvis man dertil lægger, at den radikale leder, Morten Østergaard, på et tidligt tidspunkt gav Allerslev sin fulde opbakning og bad dagbladet B.T., som har stået for afsløringerne, klappe i, tegner der sig et billede af et parti, som langtfra har overstået sine problemer med en borgmesters afgang. Og i stedet for at vaske hænder, skulle man hellere gå i gang med en nødvendig radikal selvransagelse, som passende kunne begynde med at afklare, hvorfor borgmesteren og hendes parti ventede så urimeligt længe med at reagere.

For Københavns Kommune er sagen desværre endnu en indikation af, at vennetjenester og misbrug af magt har mulighed for at trives i Rådhusets bureaukratiske gråzoner, og at der ikke er etableret de stopklodser og den fokus på klare regler, der burde være. Når sagen om Anna Mee Allerslevs bryllupsreception kunne blive til en sag, var det blandt andet, fordi man i Københavns Kommune har ladet det sejle og forsømt at udarbejde klare retningslinjer for, hvem der kan benytte salen og på hvilke betingelser.

Hvor de radikale vælgere, som man må formode flygter fra partiet, går hen efter Allerslevs afgang, kan man kun gætte på, eller rettere frygte for. En del af dem vil givetvis tilfalde Alternativet, som med sine urealistiske og vilde påfund er stærkt på vej frem i det røde København. Sker det, er det sandsynligt, at den radikale borgmesterpost efter valget skifter til kaospiloternes foretrukne parti, og det vil ikke være til gavn for København. Dagens kloge beslutning kan desværre ende i noget, der er meget værre.