Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Alle mand af huse

»Afstemningen handler ikke om spøgelser i horisonten, men om noget meget konkret og håndgribeligt.«

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Syv dage er der til at vende stemningen. Om en uge skal danskerne til folkeafstemning om en ændring af retsforbeholdet, og hvis ikke ja-partierne og især de to store – Venstre og Socialdemokraterne – vågner op og sætter gang i en mere fuldtonet, effektiv og direkte kampagne, bliver det formentlig et nej på næste torsdag. Lige nu tegner det til dødt løb i meningsmålingerne, men nej-siden vinder mest frem, og det er desværre lykkedes Dansk Folkeparti og Enhedslisten at få debatten til i helt urimelig grad at handle om afgivelse af dansk selvbestemmelse og at kalde alt, hvad ja-siden har af argumenter, for skræmmekampagne.

EU-samarbejdet er en dynamisk størrelse, som hele tiden forandrer sig, og hvor det, man samarbejder om, relaterer sig til meget konkrete udfordringer for Europa. I disse år kræver den stigende grænseoverskridende kriminalitet et stærkt europæisk politisamarbejde om efterforskning, retsforfølgelse og forebyggelse. Det skal man ikke følge meget med i nyhedsstrømmen for at indse. Terror, narkosmugling, menneskehandel, pædofile netværk og andet af samme skuffe relaterer sig ikke til bestemte lande og kan ikke håndteres alene ved nationale tiltag. Det er de fleste heldigvis enige om, selv Dansk Folkeparti. Så at forestille sig, at Danmark ikke skulle være helt og fuldtonet med i Europol, og hvad dertil hører af europæisk lovgivning, er ganske enkelt ikke i hverken Danmarks eller danskernes interesse. Det bliver man nødt til at sige ligeud.

Nyhedsoverblik - Retsforbehold

På næste torsdag skal vi ikke stemme om at afskaffe retsforbeholdet. Danmark har i lighed med blandt andre Storbritannien fået tilbud om en særlig tilvalgsordning, som betyder, at det er Folketinget, der bestemmer, hvilke dele af det retlige samarbejde, Danmark skal være med i. Det er den ordning, vi stemmer om. Ja-partierne har oven i det lovet med de stærkeste ord, der findes, og skrevet det ind i lovforslaget, at Danmark ikke er med i samarbejde om udlændinge- og indvandrerpolitik. Skulle nogen regering i fremtiden beslutte noget andet, udløser det en ny folkeafstemning. Man kan fantasere om parallelaftaler i forhold til Europol og mange af de andre områder, som man finder vigtige at samarbejde om. Det er ekstremt tungt, tager meget lang tid og placerer Danmark på sidelinjen i et internationalt samarbejde, som aldrig har været vigtigere, og som udvikler sig med stor hast.

Der findes ikke noget lettere end at sprede mistillid til det politiske system og en national frygt for, hvad det ene og det andet forslag betyder og mon kan udvikle til i en fjern fremtid. Den disciplin har Enhedslisten, Dansk Folkeparti og resten af nej-fløjen forfinet gennem årtier. Men afstemningen handler ikke om spøgelser i horisonten, men om noget meget konkret og håndgribeligt. Derfor må ja-partierne ud af starthullerne og imødegå demagogerne i kontant form. Venstre har allerede lagt ud med en direkte konfrontation med Dansk Folkeparti, og den er helt nødvendig. Hver dag i valgkampen er et vidnesbyrd om, at der er brug for at tage fløjlshandskerne af over for misinformation og konstruerede spøgelser.