Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Aleppo og Ruslands overgreb

Rusland bomber systematisk civile mål, heriblandt hospitaler, i Aleppo, og hjælper en af verdens værste krigsforbrydere, Syriens præsident Assad, med at begå flere. Fold sammen
Læs mere
Foto: THAER MOHAMMED
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rusland begår i disse dage og uger dagligt krigsforbrydelser i Syrien. Rusland bomber systematisk civile mål, heriblandt hospitaler, i Aleppo, og hjælper en af verdens værste krigsforbrydere, Syriens præsident Assad, med at begå flere. Når en nødhjælpskonvoj bombes, og snesevis af civile dræbes, søger Rusland at bortforklare angrebet med historier om, at konvojen selvantændte.

Forleden blev verden mindet om Ruslands ansvar for nedskydningen af et andet civilt mål, det malaysiske passagerfly MH17, der havde knap 300 personer om bord. En grundig, international undersøgelse påviste, at missilet, som ramte MH17, var russisk. Missilbatteri kørte over grænsen til det østlige Ukraine inden angrebet, og tog opstilling på en mark i et område, der domineres af russiskstøttede oprørere. Dagen efter nedskydningen returnerede missilbatteriet til Rusland. Undersøgelsen, der støttes af meget solid dokumentation, er sædvanemæssigt blevet afvist af det russiske regime.

På samme vis afviser Rusland ansvaret for myrderierne i Aleppo. Mens russiske brandbomber og »bunkerbusters« falder over det østlige Aleppo, søger Ruslands repræsentanter at placere ansvaret for de russiske bomber på oprørerne, der ifølge den russiske FN-ambassadør Vitaly Churkin »gemmer sig bag de civile.« Virkeligheden er, at Rusland gemmer sig i skyggerne, mens dets fly sætter Aleppo i brand.

Desværre er der ingen udsigt til hjælp for hverken Aleppos befolkning eller de andre civilbefolkninger, der udsættes for Ruslands barbari. Efter forgæves forsøg på at skabe en virksom humanitær våbenhvile i Aleppo rakte de vestlige demokratiers indsats kun til en udvandring, da FNs Sikkerhedsråd behandlede angrebet på Aleppo forleden.

I krig sker fejl. Civiliserede, demokratiske samfund kendes blandt andet på, at de vedgår de fejl og gør, hvad der er muligt for at undgå dem.

Rusland, derimod, er vendt tilbage til dets historiske tradition for at begå hæmningsløse overgreb på civile, sådan som det skete i Tjetjenien i 1990erne, og som det skete under Den Kolde Krig, da kommunistiske herskere udryddede egne befolkningsgrupper.

I det lys er det nedslående, at vestlige politikere som den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump, den franske Marine Le Pen og den britiske tidligere leder af UKIP, Nigel Farage, nærer sympatier for Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Og minsandten om ikke også politikere som Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, og forsvarsordfører, Marie Krarup, anbefaler øget samarbejde med og ophævelse af sanktionerne mod Rusland.

Efter Aleppo burde fortovet foran Ruslands ambassade på Østerbro summe af demonstrationer med både venstrefløjen og Dansk Folkeparti i front. Men gaden er tom. Fremtidens historikere vil komme på en svær opgave, når de skal forklare, at politikere og befolkninger i Vesten blot trak på skuldrene og talte om samarbejde, mens Ruslands nye regime flyttede europæiske grænser med magt og myrdede civile efter forgodtbefindende.