Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

12-skalaen til re-eksamen

»Er det selve tallene, der skaber forvirringen, så kan det udbedres.«

Den »nye« karakterskala – den er faktisk ikke så ny længere, den er jo fra 2007 – kritiseres igen for at give mange studerende alt for generøse bedømmelser. 12-talsskalaen giver ikke plads til nuancer, lyder det fra nogle lærere og censorer, så både den mellemgode og den helt sublime præstation ender med den samme karakter. Og samlet set ligger karakterne højere end forventet. Politisk diskuteres det, om hele systemet skal rulles tilbage til den gamle 13-skala. Sandt er det, at der er grund til at gå karaktergivningen efter i sømmene, men dele af debatten synes at bygge på forkerte konklusioner eller anekdotisk viden.

Da det nye karaktersystem blev vedtaget, var det forventningen, at cirka hver tiende eksamen ville resultere i topkarakteren 12. På nær enkelte studieretninger har tallet ret stabilt ligget på 16 procent lige siden introduktionen, og på de lidt »nølende« studier kom censorerne hurtigt op på det høje niveau. Endnu mere iøjnefaldende er det, når man kun ser på bachelor- og specialeopgaver: Tal fra for eksempel Aalborg Universitet viser, at her indkasserer de studerende topkarakteren 12 for hele 25 til 30 procent af opgaverne. De tal peger i retning af, at der for især afgangsopgaverne kan være sket en karakterglidning i retning af uforholdsmæssigt mange 12-taller. Det er efterhånden også den forventning, dimittenderne møder op til sidste eksamen med. Karakteren 10 anses nærmest – i modstrid med virkeligheden – for kun at være en middelgod bedømmelse.

Et af de ofte hørte argumenter imod 12-skalaen er, at også censorerne anser 10 for at være for lavt til den gode præstation– mens det til gengæld udvander det helt særlige ved topkarakteren 12. Det opfattes også sådan, at der er for langt mellem 4 og 7 eller mellem 7 og 10, og så bliver der i mange tilfælde »rundet op«. Der synes at være tale om et optisk bedrag, men er det selve tallene, der skaber forvirringen, så kan det udbedres. Skalaen med sine syv trin fra minus 3 til 12 med mange spring bør måske gøres mere simple for bedre at udtrykke logikken. I det store udland er karaktergivningen næsten uden undtagelse inddelt i syv trin mod ti trin i den gamle 13-skala, og det fungerer dog.

Den nye karakterskala blev indført for at skabe et bedre grundlag for sammenligning med skoler og universiteter i andre lande. Her går trafikken begge veje: Danskere dygtiggør sig og får internationale erfaringer, og Danmark tiltrækker mange udenlandske studerende på grund af faglig ekspertise på danske uddannelser og får tilført nye impulser udefra. Det samme gælder, når der søges job på tværs af grænserne. Nostalgi i forhold til 13-skalaen eller usikkerhed omkring tilpasningen af karaktererne må imidlertid ikke blokere for, at danske eksamensbeviser lettere end tidligere kan sammenlignes med udenlandske. Der er ikke brug for at genindføre et system, der kan virke som en handelshindring for den vigtigste ressource, vi overhovedet har: Veluddannede hjerner.