Lavtflyvende Anna David

R&B: Anna David Det er ikke spektakulære singler, Anna David mangler.

Pladecover Fold sammen
Læs mere
Hendes debut trak på det konfrontationslystne hit »Fuck Dig«, og her på »2« er det »Den Lille Pige«, der løber med opmærksomheden. Balladen handler, har vi kunnet forstå i medierne, om en voldtægt begået mod Anna David selv, da hun var 17 år. Sangen er modig, og et fint turneret musikalsk OBS-indslag. Ligesom resten af albummet lider det dog under en flad, semi-discountklingende produktion, og oftere end ikke flyver tekstklichéerne lavt og melodierne endnu lavere. Det er med andre ord ikke her, dansk r&b vinder nyt land - dåder på det niveau opleves pt. bedst på Burhan G’s aktuelle og stedvist eminente album.