Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Winther er helt galt afmarcheret

»FH bakker stadig op om velfærdsforliget. Vi forstår præmissen om, at når levealderen stiger, er der behov for, at vi arbejder længere. Ellers kan vi ikke finansiere et stærkt velfærdssamfund. Men jeg også nødt til at pointere, at politikerne ikke har levet op til forudsætningerne for velfærdsforliget,« skriver Lizette Risgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

I en klumme her i avisen hævder Bent Winther, at Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ikke længere bakker op om velfærdsforliget. Han benytter sågar lejligheden til at kalde mig »hamrende asocial«. Så har man hørt det med! Man kunne få den mistanke, at Winther er blevet distraheret under sin læsning af Politiken. Han har i hvert fald ikke gjort sig den ulejlighed at læse interviewet med mig, som han henviser til, til ende.

Derfor vil jeg nu helt indledningsvis fastslå, at FH stadig bakker op om velfærdsforliget. Vi forstår præmissen om, at når levealderen stiger, er der behov for, at vi arbejder længere. Ellers kan vi ikke finansiere et stærkt velfærdssamfund.

Men jeg også nødt til at pointere, at politikerne ikke har levet op til forudsætningerne for velfærdsforliget.

Aftalen var, at hvis lønmodtagerne skulle arbejde længere, så skulle arbejdsmiljøet forbedres. Samtidig skulle der sikres værdige tilbagetrækningsmuligheder for dem, som blev nedslidt.

I Politiken konstaterede jeg, at forudsætningerne ikke er blevet indfriet. Det er altså ikke mig, som løber fra regningen. Det er politikerne.

Betyder det, at fagbevægelsen opfordrer til at bryde velfærdsforliget? Nej, men vi opfordrer politikerne til at overholde deres del af aftalen, hvis de vil bevare lønmodtagernes opbakning. Det kræver bl.a. en ret til tidligere tilbagetrækning for dem, som er kommet tidligst ind på arbejdsmarkedet og har været der i længst tid. Det mener jeg sådan set er både rimeligt og solidarisk. Hvorfor skulle de, som har bidraget længst, straffes med et otium i sygesengen?

Winther pointerer, at vores velfærdssamfund bygger på en samfundskontrakt, hvor alle afleverer halvdelen af deres løn til fællesskabet, så længe de kan. Derfor vil det være et brud på selve samfundskontrakten, hvis nedslidningstruede lønmodtagere trækker sig fra arbejdsmarkedet før tid. Hvad nu, hvis nogle af dem stadig kunne arbejde?

Det er relevant at bringe samfundskontrakten på banen i diskussionen om pensionsalder. Winther overser bare – meget belejligt – det vigtigste aspekt. Nemlig, at hele forudsætningen for danskernes villighed til at betale en forholdsvis høj skat er, at de oplever en retfærdig fordeling af goder og muligheder i samfundet.

F.eks. retten til at trække sig tilbage, når kroppen siger stop.

Er det asocialt? Det synes jeg egentlig ikke.

Lizette Risgaard, Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation