Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vil statsministeren nu droppe forbuddet mod niqab?

»Hvis mundbind er lig frihed, så kan det vel ikke længere være strafbart at bære Niqab eller i øvrigt at have tildækket ansigtet i det offentlige rum?« spørger Fillippa Gottlieb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Tildækkede ansigter

Ifølge vores statsminister er mundbind ikke begrænsende for vores frihed, hvilket er godt at få slået fast. Det rejser spørgsmålet: Betyder det, at vi ikke længere anser muslimsk klædedragt (niqab) for kvindeundertrykkende?

Hvis mundbind er lig frihed, så kan det vel ikke længere være strafbart at bære niqab eller i øvrigt at have tildækket ansigtet i det offentlige rum? Et skjult ansigt bliver de nye symboler for frihed, som vi alle skal glæde os over, og det vil helt sikkert gøre, at vi alle føler os mere trygge i det offentlige rum.

Fillippa Gottlieb, Allerød

Rendyrket demagogi

I torsdagens essay skriver Mette Frederiksen om, hvad Danmark åbner til. Det kan læses på to måder:

Mettes præmisser: Vi har en fantastisk socialdemokratisk statsminister, der klarer alle ærterne for os – pandemi-besejring, kultur, økonomi, digitalisering, virksomheder, arbejdspladser, eksport og fremtidsinvesteringer.

Og dem, der ikke køber de præmisser: En fyldig liste over alle de områder, som er blevet godt og grundigt forsømt og efterladt på perronen eller smidt under bussen – for at bruge nydansk.

En dansk ko i en glasbutik, der vil gungre med Indien, Sydkorea og USA – personligt, men uden erhvervserfaring. En statsstyring af alle facetter af Danmark, en digitalisering, der rammer ældre og svage i samfundet, en alt for forsigtig åbning (med millioner af test og coronapas for at drikke en kop kaffe sammen udendørs), en bundløs virksomhedsøkonomi, som er drænet for økonomisk rygstød og fanget i momsfælde eller går konkurs i takt med hjælpepakkernes (læs: ussel erstatning) ophør, fordi markeder er ødelagt af nedlukning og ulogiske restriktioner. Glem ikke minken, der bare skulle væk.

Er Mette ved at overtage borgerlig politik, bare på en ikkeborgerlig måde? Lad os ikke forføre.

Aase Hellemann, Hellerup

Coronasmitte?

Danmark har heldigvis langt hen ad vejen klaret coronakrisen bedre end mange andre lande. En ret ny aktivitet i epidemibekæmpelsen er massetestning af den danske befolkning og krav om negative testresultater for at kunne gå til frisør, tatovør og til visse oplevelsesaktiviteter. Svarene på testresultaterne er desværre genstand for snyd og bedrag.

Ved mange teststeder er der lange køer, hvor afstanden mellem personerne næppe altid er to meter. Derfor synes vi, at det er rimeligt at stille spørgsmålet: Er den energiske masseteststrategi mon i sig selv en smitterisiko? Ville det ikke være klogere at teste energisk i forbindelse med konstaterede lokale smitteudbud i stedet for massetesting?

Finn Gyntelberg, Hørsholm og Ole Kamstrup, Rudersdal

Apropos stoleleg

En sand gentleman ville enten have tilbudt Ursula von der Leyen sin stol eller have placeret sig i sofaen ved hendes side. Jeg undrer mig over, at ingen højlydt har nævnt dette. Erdogans manglende pli kommer nok ikke bag på nogen, med hvad siger dette om den gode Charles Michel fra Belgien? Manglende solidaritet eller dumhed?

Bodil Damgaard, Køge

Kulturel appropriation

Morten Hesseldahl slår et slag for kulturel appropriation – altså at man overtager kulturelle elementer fra andre kulturer. Med respekt! God idé, men ikke altid helt let.

Et eksempel: Jeg var engang inviteret til fødselsdag hos en lokal kollega, NN, i Vilnius. Jeg købte en god bog, som jeg afleverede ved ankomsten – og som fødselaren derpå bare lagde til side med et »tak«, uden at pakke op. Hele aftenen. Det irriterede mig noget, og næste dag udtrykte jeg min skuffelse over for en anden lokal kollega. Han beroligede mig. »NN ringer dig helt sikkert op, det plejer vi i Litauen. Vi synes, det er lidt ufint at stå og sammenligne hinandens gaver.« Rigtig nok, han ringede snart efter og udtrykte sin tak og glæde over bogen. Den skik kunne jeg godt tænke mig, at vi havde i Danmark, fremfor samlet gaveudpakning, hvor alle kan sammenligne gaverne og kommentere hhv. smålighed, generøsitet og dårlig smag.

Men hvordan ændrer vi det i praksis?

Ebbe Flatau, Frederiksberg