Grøn godstransport
I en TV-udsendelse for nylig talte Mette Frederiksen varmt for ikke længere at bruge lastbiler til godstransport og i stedet at anvende godstog til transporten. Det lyder da helt rigtigt, men godset skal i givet fald bringes til toget med lastbiler. Det problem kan så løses ved at anvende hestetrukne vogne.
Alternativt kunne man tænke sig at gå tilbage til transport med coastere, der kan sejle godset fra landsdel til landsdel og som man havde stor succes med i årene før Anden Verdenskrig og i årene lige efter. Den allerbedste løsning vil naturligvis være brug af galeaser med sejl og uden motor. Så kan det da ikke blive mere miljørigtigt!
Del: