Kære unge, organiser jer
Ungdommen kan meget og vil meget. Vi ser det til demonstrationer, på sociale medier og i den daglige samtale. Unge strømmer frem med holdninger og har ofte en mening til partierne og forskellige mærkesager. Kort fortalt, ungdommen vil være med til at bestemme, hvordan Danmark skal og bør være.
Unge er blevet et vigtigt segment for partierne på Christiansborg, og dette skal bevares, for så længe ungdommen har sine holdninger, bliver vi hørt. Som ungdomspolitikker hører jeg ofte: »Du kender ikke til den rigtige verden«, men netop derfor skal vi unge blande os, for vi er den kommende virkelighed.
Men respekt skal vindes, ikke kræves, og for at ungdommen får den respekt, der giver indflydelse, skal vi også selv gøre vores for at vinde den.
Et sundt demokrati kræver, at borgerne engagerer sig. Dette kræver mere end en kommentar på Facebook eller en deling på TikTok. Det kræver – og nu vil jeg tillade mig at være lidt fræk – at man finder et sted at høre til. Uanset om man er liberal, socialist, konservativ som mig selv eller noget imellem, så findes der en ståplads.
Ungdommen kan ændre mere, end vi tror, men hvis man virkelig vil have en indflydelse på, hvilken retning samfundet skal hen, så kræver det én ting. Meld dig ind i et ungdomsparti eller politisk bevægelse.
Jeg ved fra egen erfaring, at ved at engagere sig i et politisk ungdomsparti som eksempelvis Konservativ Ungdom kan man få en større indflydelse i ens lokalområde og samfund, end man lige skulle tro. Det tager selvfølgelig tid og kræver, at man brænder for det. Men kun gennem engagement kan ungdommen få en seriøs indflydelse i dansk politik.
Og er man ikke til ungdomspartierne, men brænder derimod for en bestemt sag, findes der et hav af interesseorganisationer og græsrodsbevægelser, som kæmper for netop dét, du gør.
Så mit budskab er enkelt: Hvis du vil have indflydelse, så nøjes ikke med at råbe fra sidelinjen. Tag del. Organiser dig. Kun sådan bliver ungdommens stemme til reel forandring.
Sander Teit Kruse Vanggaard, formand for Konservativ Ungdom i Roskilde
Hvad er det, som kapitalisterne ikke forstår?
På RUC har jeg lært om grøn kapitalisme: troen på, at økonomisk vækst kan kombineres med grøn omstilling, og at klimakrisen kan løses gennem markedet. Men hvordan skal vi nogensinde kunne vækste os ud af klimakrisen?
Den 16. september kunne jeg læse, at havbunden ved Lillebælt nu også er død på grund af akut iltsvind forårsaget af landbrugets massive udledninger af næringsstoffer. Hvor mange døde fjorde skal vi egentlig se, før nogen tør sige, at landbrugets særstatus er uforenelig med en bæredygtig fremtid?
I klimaloven står der, at Danmarks klimamål skal indfries så omkostningseffektivt som muligt og under hensyn til vækst, konkurrencekraft og erhvervsudvikling. Altså: klimaindsatsen må gerne ske, så længe den ikke for alvor forstyrrer erhvervslivets profit. Men hvad hjælper det at udvikle dansk erhvervsliv, hvis vi samtidig afvikler selve fundamentet for liv i vores natur?
Når klimaloven genforhandles til efteråret, bør vi turde stille spørgsmålet, som ingen kapitalist vil svare på: Hvor meget vækst er et levende havmiljø værd? Jeg håber, vi kan flytte fokus væk fra jagten på BNP og hen til reel værdiskabelse, hvor liv, natur og fremtidige generationer endelig vejer tungere end kortsigtet profit.
Hvem er jeg? Jeg læser min kandidat i politik og forvaltning fra RUC og er aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse. Jeg var i Mongstad i Norge og med til at blokere olieraffinaderiet – en historie, som I også dækkede.
Anna Prieur, København
Ytringsfriheden er truet
Berlingske kunne 15. september skrive, at der var to separate voldshændelser til den propalæstinensiske demonstration, der fandt sted 13. september.
Først var en kvinde angiveligt blevet skubbet, fordi hun spurgte om, hvad demonstranterne råbte, og senere var en mand, som stod på privat grund, blevet overfaldet, fordi han flagede med et amerikansk flag. Hvad sker der?
Det er fint, at man demonstrerer, men at man lader sin vrede og frustration gå ud over uskyldige personer, det er uacceptabelt. Det kan godt være, at man ikke orker spørgsmål fra folk og er uenig med USAs udenrigspolitiske linje, men at man decideret først overfalder en kvinde og senere en mand på privat grund for at ytre sig, det synes jeg er skræmmende.
København skal ikke være en by, hvor vi som borgere skal være bange for at ytre os.
Christian Lindved, København
Hvor kommer pengene fra?
Som man tidligere har kunnet læse i blandt andet Berlingske såvel som i udgivelser af en række centralbanker, herunder den danske, engelske, tyske og europæiske, fungerer banker ikke alene som mellemled mellem opsparere og låntagere. I stedet skaber de simpelthen størstedelen (95 procent) af de penge, der er i omløb i samfundet, når de yder lån. Banken krediterer låntagers konto med det lånte beløb og skaber samtidig et lån (figurerer på henholdsvis passiv- og aktivsiden i bankens regnskab), men pengene bliver som sådan ikke flyttet fra nogen anden konto. Det er altså »nye penge«. Herefter kan låntager gå ud og bruge sit tilgodehavende på bolig eller andre fornødenheder. Han kan endda betale skat med pengene.
Jeg har på kandidatuddannelsen i Jordbrugsøkonomi ved Københavns Universitet haft en del økonomifag, herunder makro- og samfundsøkonomi samt finansiering. Alligevel var det nyt for mig, da jeg lærte om ovenstående pengeskabelsesmekanisme fra en udgivelse af Bank of England. Det er da forbløffende, at man kan tage en femårig økonomisk uddannelse på universitetet og stadig ikke være i stand til at svare på spørgsmålet: Hvor kommer pengene fra?
Frederik Hertz Pedersen, cand.oecon.agro., Kgs. Lyngby
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
