Forestil dig en sygeplejerske, der igennem årene har lagt 300.000 kroner til side. Hun vil gerne investere fornuftigt og bruge aktiesparekontoen, fordi afkastet kun beskattes med 17 procent. 

Men da hun opretter kontoen, opdager hun, at hun kun må købe aktier og aktiebaserede fonde. Vil hun sprede sin risiko med obligationer, så en del af pengene står mere sikkert, kan hun ikke. Kontoen giver hende kun valget mellem at stå fuldt i aktier eller at lade være.

Regeringen vil hæve indskudsloftet på aktiesparekontoen fra 174.200 til 500.000 kroner. Det er en god beslutning, for aktiesparekontoen er et af de bedste redskaber, vi har til at få flere danskere til at investere, og et højere loft gør den relevant for mange flere end de 600.000 danskere, der allerede har en konto.

Men jeg mener, at kontoen har en fejl, som det højere loft gør værre.

Ved et loft på 174.200 kroner betød det muligvis ikke så meget, at kontoen kun måtte rumme aktier. Det var en udfordring, der for de fleste er til at leve med. Det er det ikke længere.

For ved 500.000 kroner er det pludselig en rigtig stor del af mange menneskers opsparing, der ikke kan spredes, og som dermed hviler på én hest.

For en investor tæt på pension eller en, der simpelthen ikke kan tåle at se halvdelen af sin opsparing svinge med et marked, der kan bevæge sig kraftigt, er en portefølje på 100 procent aktier sjældent det rigtige.

En seriøs portefølje bygges ved at fordele aktivtyper efter, hvor lang tidshorisont man har, og hvor store udsving man kan bære. Den mulighed giver kontoen ikke i dag.

Så spørgsmålet er, hvordan vi gør aktiesparekontoen til et reelt opsparingsredskab for almindelige danskere og ikke kun en konto for dem, der kan tåle at stå fuldt i aktier.

Løsningen er efter min mening at udvide rammerne, så kontoen også må rumme obligationer og blandede porteføljer. På den måde kan en opsparer sammensætte en balance, der passer til vedkommendes situation og risikoprofil uden at give afkald på den lave beskatning.

Jeg ser gerne, at vi skæver til vores svenske naboer, der eksempelvis har gjort det muligt at investere i obligationer via deres investeringssparkonto.

Jeg forvalter selv investeringsmidler for mange danskere og har en klar interesse i både flere investorer og bredere rammer. Men en halv million kroner er mange penge for de fleste, og en konto, der ikke tillader spredning, sætter for meget på spil.

Regeringen har taget et godt skridt med et højere loft. Men når kontoen nu alligevel skal revideres, bør vi tænke den hele vejen igennem, så vi ikke tvinger mennesker som sygeplejersken fra før til at satse sine 300.000 eller helt op til en halv million på én hest.

Anders Hartmann, administrerende direktør i Norm Invest

Epokegørende fund

Da jeg i Berlingske 20. juli læste, at man på et lager ved Geologisk Museum i København i nogle trækasser havde fundet ryghvirvlerne til en forhistorisk haj ved navn megalodon, kom jeg til at mindes min gamle chef, nu afdøde museumsdirektør og medlem af Statens Museumsnævn Hans Jeppesen. 

For som han fortalte mig, da jeg tilbage i 1983 blev ansat som ung inspektør ved det nuværende M/S Museet for Søfart: »Husk, at de mest epokegørende fund ofte gøres på museernes magasiner.«

Kåre Lauring, Frederiksberg

Enlige rejsende

Det må være på tide, at der bliver sat fokus på rejseselskabernes behandling af enlige rejsende.

Jeg har som enlig rejsende oplevet en betydelig forskelsbehandling, sammenlignet med et par i næsten alle tilfælde, hvor jeg har booket som enlig.

Allerførst: der opkræves et tillæg for enkeltværelse. Det er helt forståeligt, hvis den enlige rejsende får et dobbeltværelse til sin rådighed. Tillægget skal vel kompensere for det »tab« rejseselskabet har sammenlignet med to rejsende i samme værelse.

Men hvorfor kræver man tillæg for enkelt rejsende, der får et egentligt enkeltværelse. Det giver ingen mening, udover at selskabet stadig gerne vil kompensere for »tabet« i forhold til to rejsende, og det er ikke rimeligt.

Jeg har oplevet at blive sat på venteliste indtil, der ikke var flere parrejsende, for derefter at få tilbudt en rejse, og stadig med tillæg for enkeltrejsende også på et enkeltværelse. Det blev ikke sagt direkte, men det var det indtryk jeg fik.

Indrømmet – man meddeler helt åbent at tillægget indregnes i prisen og som en medarbejder en gang sagde, at hvis man ikke kunne acceptere det, kunne man jo enten invitere en anden med på turen og dele værelset eller, som der også blev sagt, blive hjemme.

Det er diskrimination i høj grad, og helt uacceptabelt at blive sat om i køen, indtil selskabet ikke kan sælge flere parrejser.

Så kan man som enlig derefter få tilbudt en rejse, men med tillæg for enkeltværelse. Det er i det mindste det indtryk, man som enlig får i bookningsprocessen.

Enlige som rejser alene, og dem bliver det sikkert flere af i fremtiden, bør ikke acceptere sådanne forhold.

I protest mod behandlingen, har jeg nogle gange valgt at arrangere en rejsen selv, booket fly og hotelværelse og fået et standart dobbeltværelse uden nogen tillæg.

Selskaberne må se på, om der ikke kan findes mere rimelig behandling af rejsende – enlige må have samme muligheder og betingelser og ikke blive »straffet« for at være enlig, en situation som mange ikke selv har valgt, men ofte på grund af dødsfald er sat i situationen.

Jeg håber på bedre og mere smidige forhold.

Svend Guldager, Kgs. Lyngby

Hvad skal vi bruge FN til?

Putins krig mod Ukraine bliver mere og mere forfærdelig. Hvor er FN i dette?

Hvorfor har vi FN?

Hvad står FN for?

Hvordan kan Putin fortsat have vetoret i FN?

Hvorfor sidder I der i FN? Alle I mennesker.

Hvad laver I? Hvad betaler vi jer for?

Jeg vil gerne have en forklaring, hvis I har en.

Lisbet Nielsen, Ølstykke

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk