En trussel mod vores kultur- og musikliv
De seneste beslutninger fra Planklagenævnet vedrørende festivaler og byfester som Musik i Lejet,
Wonder Festival, Folkemøde, Øl-festival på Esrum Kloster, Tisvildeleje Går Fisk, julemarkeder og senest Køge Festuge, udgør en direkte trussel mod vores kultur- og musikliv. Disse negative afgørelser skaber barrierer for arrangementer, der er essentielle for vores fællesskaber omkring Kultur- og Musikliv.
Det er uacceptabelt, at festivaler, der finder sted på parkeringspladser og i byer og på steder, hvor offentligheden allerede færdes, bliver mødt med sådanne restriktioner. At hævde, at disse arrangementer skader naturen, er en misforståelse, der ikke afspejler den virkelighed, vi lever i. I stedet risikerer vi at miste livsvigtige fællesskaber, der bringer glæde og samvær til alle og stor værdi for vores lokalsamfund på alle plan.
Christiansborg må handle nu! Hvem sidder egentlig i Planklagenævnet, og hvordan kan det være, at vi står over for et så udemokratisk system, der presser kommunerne, foreningerne og kulturlivet i en helt uacceptabel grad? Det er skræmmende at se, hvordan de eneste, der profiterer af denne situation, er eksterne rådgivere og advokatfirmaer, der udnytter det bureaukratiske kaos.
Som en person med erfaring med planloven som mangeårig ejendomsmægler, fhv. borgmester og byrådsmedlem, er det tydeligt for mig, at Planklagenævnet opererer på en politisk tonedøv og direkte inkompetent måde. Nu er det tid til, at de politiske partier på Christiansborg tager ansvar for de negative konsekvenser af nævnets afgørelser og arbejder på at reformere et system, der truer vores kultur- og musikliv.
Vi skal handle, før det er for sent, så vores lokale festivaler, events og byfester ikke bliver ofret på bureaukratiets alter. Det er nødvendigt at finde løsninger, der støtter vores kulturelle arrangementer og sikrer, at de kan fortsætte med at berige vores samfund.
Jeg har som formand for Erhvervs- og Oplevelsesøkonomiudvalget i Gribskov kontaktet en lang række ordførere på Christiansborg og håber på en reaktion hurtigst muligt.
Anders Gerner Frost, viceborgmester (Nyt Gribskov) og formand for Erhvervs- og Oplevelsesøkonomiudvalget, Gribskov Kommune
Berlingskes strategi for nedskæringer
Jeg vil som årsabonnent på Berlingske her i debatspalterne bede om svar på Berlingskes strategi for nedskæringer som:
Stop af papiravisen på helligdage – hvad kan vi forvente mere (refunderes vel økonomisk for os årsbetalere af papiravisen)?
Kun Ritzau-formidling (og dermed meget mangelfuld) – især sport og navne?
Øvrige planer for nedskæringer?
Erik Ljunggren, Frederiksberg
Hykleri i Socialdemokratiet
Miljøminister Magnus Heunicke (S) gav den gas som rapper for nylig ved Naturmødet i Hirtshals. »Når jeg siger TRAWL, så siger I FRI. TRAWL-FRI.«
Sådan lød ordene gang på gang fra miljøministeren. Han startede med at sige, at fiskerne i årtier har ødelagt det danske hav. Manden stod altså i Hirtshals, en gammel fiskerby, og svinede fiskerne til. Igen en socialdemokrat, der ingen respekt har for det arbejdende folk.
Et par dage senere stod den odenseanske konservative rådmand Søren Windell på scenen på Dyrskuepladsen i Odense og sang en hjemmeskrevet sang om Nils Skeby.
Skeby har været primus motor i kampen mod megakoncerter på netop Dyrskuepladsen. Skeby følte sig krænket og fik støtte af blandt andre Mads Thomsen, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet i Odense. Han kalder Windells optræden for »dårlig dømmekraft«.
Hvad kalder man så miljøministerens optræden i Hirtshals? Det er tilsyneladende partifarven, der afgør, hvorvidt man kan joke om andre mennesker. Bare man har partibogen i hånden, så er alt tilladt. Det er jo hykleri ud over alle grænser!
Eva Terndrup, Rudkøbing
Historisk dom
Hengemt på side otte kunne en lille notits i Berlingske 28. maj fortælle, at Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er dømt for brug af benlås. Det er – især for Danmark som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur – en vigtig historisk dom.
Baggrunden er, at en indsat, Ekrem Sahin, i januar 2011 afgik ved døden efter at være lagt og fastholdt i en benlås i 13 minutter i Kolding Arrest. Efter tre dage i koma afgik han ved døden – kun 23 år gammel.
Siden har hans mor, Nermin Kalkan, i mere end 14 år kæmpet hans sag for at få fastslået, at der er tale om et overgreb, og ved at søge erstatning. Først ved de danske domstole og senest ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Københavns Byret afviste i 2019, og Østre Landsret stadfæstede i 2021, hvorefter sagen blev indbragt for domstolen i Strasbourg.
I modsætning til samtlige danske myndigheder fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Danmark har overtrådt en af de mest alvorlige artikler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 2, der slår fast, at ingen må forsætligt berøves livet.
Den historisk vigtige dom beskriver grundigt, at det ikke var de enkelte betjente, der fejlede, men Kriminalforsorgen og Justitsministeriet.
Arbejdet mod tortur er og har været en dansk mærkesag for skiftende regeringers udenrigspolitik. Som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur og de næste to års medlem af FNs Sikkerhedsråd er dommen mere end »en skramme i lakken« for Danmarks ry.
Det lange forløb og dommen understreger ikke alene vigtigheden af, at FNs konvention mod tortur inkorporeres i dansk lov, men også at vi har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og de internationale konventioner – ikke mindst på et tidspunkt, hvor regeringen og flere partier udfordrer folkeretten og ønsker, at Danmark skal »gå til kanten af konventionerne«.
Tue Magnussen, cand.mag., arbejdede 1999-2011 på Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT) og 2012-2022 for Anti-Tortur Støttefonden (ATSF)
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
