Svar på tiltale

Det er svært at genkende det billede, som den konservative formand tegner af Frederiksberg. Jeg synes ærligt talt, det er trist, at det gamle borgmesterparti taler vores by ned. En helt ny undersøgelse viser, at borgerne på Frederiksberg er lykkeligere end gennemsnittet – og det forstår jeg godt.

Når Robert Spliid i Berlingske 1. maj hævder, at jeg som radikal viceborgmester mangler forståelse for kommunal økonomi, føler jeg mig nødsaget til at tage til genmæle – for hans indlæg er fyldt med fejl og misforståelser.

Fakta er, at det nye flertal overtog en økonomi i ubalance. Der var de senere år underbudgetteret med mere end 40 millioner kroner på det sociale område. I budgettet for 2022 – valgåret – blev der ikke gennemført besparelser. Til gengæld valgte det tidligere flertal at bruge 150 millioner kroner på en parkeringskælder og en ny plads bag rådhuset, selvom vi opfordrede til at standse projektet. Økonomien var i frit fald, og udligningsregningerne væltede ind.

Samtidig var der i årevis blevet sparet på bygningsvedligehold – med det resultat, at det regnede ind i to af vores skoler. Ja, kommunal låntagning er stærkt reguleret, men når man sparer ved at undlade vedligehold, svarer det til at låne af næste generation. I 2022 var vedligeholdelsesefterslæbet opgjort til 900 millioner kroner på skoler og andre kommunale bygninger. Det er at leve over evne – og det var netop, hvad det konservative styre gjorde.

Skatten burde være hævet tidligere. Kassebeholdningen var på vej i bund, og flere udligningsregninger stod for døren. Derfor traf vi ansvarlige beslutninger: Vi gennemførte besparelser og hævede skatten – til samme niveau som i Gentofte. Det konservative parti var i øvrigt selv med i budgetforliget det ene år.

Frederiksberg har stadig en effektiv administration og nogle af de laveste omkostninger per borger i landet. Og ja – vi foretager fortsat grundige analyser, senest af det sociale område. Stram økonomistyring er nemlig en forudsætning for økonomisk ansvarlighed – og det har altid været en radikal mærkesag.

Lone Loklindt (R), viceborgmester, Frederiksberg

Unødvendigt eftersyn af Grundloven

Grundloven til eftersyn, mener Kim Valentin i en kronik, men jeg mener ikke, at det er relevant. De problemer, som Valentin peger på, skyldes ikke Grundloven, men politikernes og embedsmændenes forvaltning af vores grundlov. 

Genetablering af tilliden mellem befolkningen og beslutningstagerne i folketinget og regeringskontorer kan ganske enkelt ske ved, at disse institutioner respekterer Grundloven i ånd og bogstav og ikke vedvarende udfordrer samfundets sammenhængskraft.

Niels Jensen, Grindsted

Ny abortgrænse

Nu er aborten sat fri de første 18 uger, men jeg forstår stadig ikke præmissen: Hvorfor anser man i abortloven fosteret for væsensforskelligt fra barnet, bare fordi det er afhængigt af sin mor for at leve. Det er jo tydeligt for alle, at det er et menneskefoster. 

At anse fosterstadiet for et livsstadium på menneskets vej (ligesom barndom, ungdom, voksenliv, alderdom) giver bedre mening, end at fosteret pludselig skulle blive til et menneske det klokkeslæt, det kan præstere uafhængigt af andre. 

I så fald har mennesket i fosterstadiet selvfølgelig også krav på menneskerettigheder – startende med, at man får lov at leve – uagtet om dette desværre kan rumme vanskeligheder for fosterets medmennesker.

Mathias Secher Rom, teolog og førtidspensionist tilknyttet Evangelisk Luthersk Netværk, Bramming

Nej til tørklæder

Emmely Søgaard Hansen fra Værnepligtsrådet forstår ikke, at vi ikke vil have muslimske religiøse tørklæder i forsvaret (Berlingske 3. maj). 

Modstanden mod tørklæderne og andre muslimske religiøse symboler i hverdagen skyldes, at vi ønsker at bevare et dansk Danmark og oplever de efterhånden alt for mange religiøse symboler i hverdagen – i særdeleshed i sundhedssektoren – ganske utrygskabende og en trussel mod netop mod vores danske værdier og livsform. 

Der bør stik imod Værnepligtsrådets ønsker indføres totalforbud mod den muslimske religiøse hovedbeklædning i alle offentlige institutioner som led i beskyttelsen af vores danske værdier.

Flemming Bækkeskov, Gentofte

Metro, mælkebøtter og Christiania-cykler

København har måske alt – undtagen overkommelige boliger, stilhed og en tomat, der smager som barndommens sommer. Nu fylder børnefamilier og velstillede pensionister fra København flyttevogne med deres møbler og ejendele og drager sydpå til Svendborg. 

I Svendborg sker der noget småt, men ægte. I København suser metroen forbi i et mekanisk ekko af hastværk, mens man i Svendborg finder natur og ro.

Svendborg blev engang skabt af øreringesømænd og langhårede hippier med tobakslugt, siger man – nu står både Novo Nordisk-direktører og landsholdstrænere i kø hos slagteren. Byen huser nogle af landets mest eftertragtede efterskoler. Specialiteter som rygeost og brunsviger er desværre vanedannende og giver i vis grad en afhængighed, der ikke kan kureres.

Svendborg Lystbådehavn med sine både, tangduft og eftermiddagsøl fungerer som byens uofficielle forsamlingshus – et sted med bølgeskvulp, hvor sejlskipperen og hipsteren mødes.

Det eneste problem, strømmen af københavnske familier skaber, er, at de oprigtige svendborgensiske børn nu vil demonstrere og nægte at gå i vuggestue og børnehave, hvis de ikke får lov til at køre på Christiania-cykler i ligestilling med deres tilflytter-kammerater. Snart vil Svendborg Kommune formentlig anbefale alle institutioner at anskaffe mindst én Christiania-cykel.

I hvert fald: Velkommen til københavnerne på vores gader og stræder i Svendborg!

Medhat Khattab, Svendborg

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk