Vi unge vil det hele – og det kan risikere at knække os

Vi skal have 12 i vores afsluttende eksamen – eller 12+, når regeringens nye karakterskala bliver indført fra 2030, hvilket kan risikere at øge presset yderligere og forstærke præstationskulturen i uddannelsessystemet. 

Vi skal lande det mest prestigefyldte studiejob, helst i centraladministrationen eller en prominent virksomhed. 

Vi skal være sociale, tage ansvar, se godt ud, engagere os i frivilligt arbejde og følge med i nyhederne. 

Vi unge vil det hele – og måske netop derfor risikerer mange af os at brænde sammen i følelsen af utilstrækkelighed og frustration. 

Jeg kender det fra mig selv. Jeg har valgt at »tappe ud« på nogle områder, ikke fordi jeg er doven (det vil nogen nok alligevel indvende), men fordi jeg gerne vil leve mit liv uden konstant at føle, at jeg er kronisk bagud. 

Her var et højskoleophold et tiltrængt pusterum. Jeg vil gerne kunne studere og være stolt af det – uden nødvendigvis at være den bedste. Jeg vil gerne have et job, men ikke nødvendigvis dét, som tager sig bedst ud på LinkedIn.

I en tid hvor skæringer rammer uddannelser, og unges trivsel gevaldigt halter, burde vi måske spørge os selv: Hvorfor jagter så mange af os stadig en perfektion, vi aldrig kan realisere? Hvorfor gør vi os selv til projektledere i vores eget liv, hvor alt for enhver pris skal optimeres?

Misforstå mig ikke; problemet er ikke ambitioner – de er i sig selv positive og fordrende for selvudvikling. 

Problemet er, når hele ens identitet bindes op på, at man for alt i verden skal være den bedste på alle parametre. 

Det skaber ikke kun stress, men også en underliggende følelse af utilstrækkelighed. Og i en digital virkelighed, hvor man konstant sammenligner sig med andre på sociale medier, bliver følelsen af ikke at slå til kun intensiveret.

Det har aldrig været let at være ung. I dag møder vi bare et særligt krydspres, hvor forventningerne kommer fra alle sider – og ofte primært fra os selv. 

Måske er det på tide, vi begynder at hylde noget andet end perfektion: At vælge til og fra med omtanke. At kende sig selv og sine begrænsninger. At opleve en grundlæggende følelse af trivsel i stedet for en evindelig jagt på at imponere.

For hvem gavner det egentlig, hvis vi alle knækker under vægten af en idealiseret tilværelse, ingen alligevel kan leve op til?

Ulrik Søndersted, statskundskabsstuderende, Jyllinge

Maduros exit

Indrømmet, selv om det utvivlsomt er i strid med alle internationale regler, så græder jeg tørre tårer over Trumps fjernelse af Maduro i Venezuela. Forhåbentligt bliver de næste i rækken fjernelsen af Putin i Rusland, Kim Jong-un i Nordkorea og ikke mindst præstestyret i Iran.

Forhåbentligt holder Trump dog fingrene og militæret fra både Canada, Grønland og Mette Frederiksen, men man ved jo aldrig, hvad TACO-Trump finder på.

Steen Møller, Ebeltoft

Aspirin frarådes til ældre personer

For nylig var der her i avisen en kort artikel om Trump, som ikke handlede om hans ønsker om udvidelse af amerikansk territorium, men om hans helbred. Trump tager angiveligt højere dosere aspirin end anbefalet, fordi han ønsker, at hans blod ikke bliver »tykt«.

Inden nogen i befolkningen begynder at gøre det samme, bør vi lige informere om, at allerede i 2017 blev der i det anerkendte tidsskrift »The Lancet« udgivet en artikel om et studie, der fastslog, at langtidsbrug af aspirin af personer i alderen 75 år eller ældre giver en væsentlig øgning i risikoen for blødninger, inklusive hjerneblødninger, der oftest er enten invaliderende eller dødelige. Herhjemme blev studiet også omtalt i Kardiologisk Tidsskrift.

Det er selvfølgelig Trumps ret at undlade at følge anbefalingerne fra US Preventive Services Task Force, som netop er, at man skal stoppe med at bruge aspirin i 75-års-alderen.

Suzanne Ekelund, cand.scient. (biokemi), Rødovre

Trump og Grønland

Trump opfattes af mange som skør, men lad os kigge på de sidste ti år i Grønland.

Grønlænderne har skabt usikkerhed med konstant kritik af Danmark, invitationer til Kina for mineraler, og snak om løsrivelse via §21.

Det er ikke underligt, at USA bliver bekymret over Arktis' sikkerhed.

Dette synspunkt høres sjældent, men det er vigtigt: Rigsfællesskabet må udøve selvindsigt. Uden det risikerer vi, at det går grueligt galt.

Alligevel: Vejen frem er forhandling og diplomati.

Lad os give Trump en »stor sejr« – måske udvidede baser, fælles investeringer eller styrket NATO-samarbejde – uden at overgive Grønland.
Dialog styrker alliancen, ikke trusler.

Leif Tullberg, Skibby

Mere mod i energipolitikken

Debatten om kernekraft er vendt tilbage i Danmark, og det er på høje tid. Ikke som et populistisk udspil, men som et nødvendigt og faktabaseret valg om, hvordan vi sikrer et stabilt, klimavenligt og konkurrencedygtigt energisystem i fremtiden.

For et halvt år siden oplevede jeg noget, der blev hængende. 

Ved et vælgermøde rejste en ældre herre sig og sagde med alvorlig stemme, at det var godt, at vi var begyndt at tale om kernekraft og ikke atomkraft, for atomkraft bragte dystre minder med sig. Han bad os om at kalde det netop kernekraft, fordi ordene betyder noget, historien betyder noget. 

Når vi bruger begreber fra fortiden, følger frygten ofte med, selvom teknologien har bevæget sig markant videre. De nye SMR-reaktorer er en helt ny generation, og hvis vi vil have en saglig debat, må sproget følge med.

I Det Konservative Folkeparti har vi i flere år argumenteret for, at Danmark bør forholde sig seriøst til kernekraft som en del af fremtidens energimix. Allerede i 2025 blev der, med et tydeligt konservativt fingeraftryk, afsat 40 millioner kroner til forskning og vidensopbygning på området. Det er et nødvendigt første skridt, hvis debatten skal hvile på viden frem for mavefornemmelser.

I Vordingborg Kommune har min partifælle Jesper Adler (K) rejst debatten lokalt og peget på Masnedø som et tænkt eksempel. 

Forslaget blev ikke vedtaget, og det er i sig selv legitimt. Men netop derfor er det afgørende, at vi tager diskussionen nu. For hvis vi først begynder at diskutere placeringer den dag, teknologien er færdigudviklet, godkendt og klar til at blive koblet på et i forvejen tørstende elnet, så er tiden allerede løbet fra os. 

Energipolitik kræver rettidig omhu. Hvis vi venter med beslutningerne, til behovet er akut, risikerer vi årtiers forsinkelser, konflikter og usikkerhed.

Vi står over for en massiv elektrificering af samfundet. Industri, transport, grønne brændstoffer og et stigende elforbrug kræver stabil strøm døgnet rundt. 

Vind og sol er afgørende elementer, men de kan ikke alene levere den nødvendige forsyningssikkerhed. Derfor er det ansvarligt at undersøge, om, hvornår og hvordan kernekraft kan være et supplement.

Det Konservative Folkeparti, Jesper Adler fra Vordingborg og jeg selv har taget debatten lokalt. Nu er det Folketingets ansvar at føre den videre nationalt. 

Nu er det vores ansvar som folketingskandidater og politikere. Danmark har brug for mindre skræmmepropaganda og mere teknologisk realisme. Fremtidens energipolitik kræver mod, viden og viljen til at tage de vigtige diskussioner, før det bliver for sent.

Vilhelm Møller, folketingskandidat (K), Faxe

Madanmeldelser

Én ting kan man være sikker på; at Berlingske næsten dagligt bringer madanmeldelser og filosofiske betragtninger om, hvordan Kongehuset skal agere, men aldrig ballet- eller koncertanmeldelser.

John Sten, Frederiksberg

Aktivister skal ikke belønnes

Berlingske nævnte 2. januar med det fulde navn og teksten på det medbragte banner aktivisten, der forstyrrede den offentlige orden ved Amalienborg Slot umiddelbart efter Kongens nytårstale.

Den slags »idioter« bør ties ihjel og under ingen omstændigheder belønnes med presseomtale.

Per Tidemand, Hørsholm

Amerikanske læseevner

For cirka 40 år siden besøgte min kone og jeg min tante og onkel, der boede i USA. Under vort ophold fortalte min onkel, der var pensionist, at han på ulønnet basis var begyndt at undervise analfabeter i at læse.

Jeg spurgte ham, hvor mange analfabeter, han troede, at der var i USA, svaret var cirka ti procent. Jeg blev noget forundret, da jeg var af den overbevisning, at USA var et veludviklet og veluddannet land.

At antallet af analfabeter må være steget markant (21 procent af voksne amerikanere i 2024 ifølge The National Literacy Institute, red.), viser sig ved den historieløshed, der findes i kredsen i og omkring den amerikanske præsident. 

Jeg tror desværre ikke, at denne historieløshed/mangel på viden begrænser sig til Grønland

Christian Wacker, Hørsholm

Tillid er godt, kontrol er bedre

Nylige undersøgelser beskriver det korrupte og ulovlige kioskmiljø, hvor kriminalitet hersker i tæt ved 100 procent af de undersøgte kiosker, og der sælges narko og findes våbendepoter i fællesskab med slik og cigaretter.

Løftede pædagogiske pegefingre og skåltaler er tiden løbet fra. Tillid er godt, men kontrol er bedre. Første overtrædelse giver stort gul kort, næste gang rødt kort og butikken lukkes. Varelageret sælges på auktion til kompensation for manglende skat og moms. Ikke ord men prompte handling.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk