Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi taber vores patienter på gulvet

I Danmark må og skal vi tage hånd om samfundets svageste borgere. Derfor må regeringen sætte sig igennem og sikre de nødvendige sengepladser på de nye supersygehuse, mener Liselott Blixt. Her er det nye Aalborg Universitetshospital under opførelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmarks kommende supersygehuse får færre senge end forventet. Det sker, fordi økonomien i de store byggeprojekter ikke hænger sammen, viser en status fra Sundhedsministeriet.

Det er en fuldstændig forkert og forrykt prioritering, og den hører ikke nogen steder hjemme.

Bliver der skåret i antallet af senge, risikerer vi, at supersygehusene bliver ramt af overbelægning, hvor patienterne potentielt må placeres i senge på gangene. Det hverken kan eller skal vi byde de danske patienter!

I Dansk Folkeparti er vi mildest talt forarget over denne beslutning, der i sidste ende kan få konsekvenser for især vores ældre, medicinske patienter.

Antallet af ældre og kronisk syge stiger, og hvis ikke engang de patientgrupper kan komme på hospitalet og være sikret en tilstrækkelig behandling, inden de sendes ud ad døren igen, så er det et massivt svigt af vores borgere. Det er et svigt af vores sygehusvæsen og et svigt af vores sundhedssektor.

Med den plan taber vi vores patienter på gulvet, og det er helt og aldeles urimeligt.

I stedet for at gå på kompromis med patienternes vilkår og behandlingsmuligheder burde pengene i stedet spares på kunst og udsmykning af sygehusene. Det ville være en bedre og mere fornuftig prioritering.

I Danmark må og skal vi tage hånd om samfundets svageste borgere. Derfor må regeringen sætte sig igennem og sikre de nødvendige sengepladser. Alt andet vil være grotesk.

Liselott Blixt, MF og sundhedsordfører, Dansk Folkeparti

Husk 2013, kære sygeplejersker

Jeg forstår godt årsagen til sygeplejerskernes strejke. DF kalder strejken et skuespil, hvad der så end menes med det.

Jeg kan nu forstå, at visse partier og sygeplejerskerne selv nu ønsker et regeringsindgreb i håb om bedre kår, men her vil jeg erindre sygeplejerskerne om, at ting godt kan gå fra skidt til værre.

Sidst man i den offentlige sektor oplevede et regeringsindgreb, da var det under OK13/skolereform/lærer-lockout-perioden, og der fik lærerne i den grad forværret deres arbejdsvilkår via et regeringsindgreb. Og det er måske det, DF mener med, at strejke i Danmark er et skuespil.

Den danske model fungerer ikke, fordi magtens tinde ej har i sinde at belønne lønmodtagere efter fortjeneste. At forværre folks arbejdsvilkår på den måde var det, som Corydon kaldte for »normalisering«.

Man kan frygte, at statsministeren græder mere over døde mink end over sygeplejerskers lønvilkår. Jeg vil derfor advare sygeplejerskerne mod at tro, at et mere »normalt« arbejdsmiljø/lønniveau automatisk er lig med en forbedring. Det var det ikke for lærerne i 2013. God kamp, kære coronahelte.

Michael Pedersen, Vejen

Merkels enestående tillid til Rusland

Angela Merkels Nord Stream 2-gasaftale med Vladimir Putin fordobler Tyskands afhængighed af russisk gas. En stor tysk geopolitisk svækkelse. Aftalen erstatter tysk CO2-neutral kernekraft med fossilt brændstof (gas). En stor klimamæssig belastning.

Desuden vil Rusland kunne lukke for gassen til Ukraine og Østeuropa, som Putin gjorde i vinteren 2009, men fremover uden at gaseksporten til Tyskland og Vesteuropa bliver berørt. Det trækker sikkerhedspolitisk fuldkommen tæppet væk under Ukraine.

Merkels tillid til Rusland er enestående for en vesteuropæisk statsleder. Det er Merkels baggrund også med sine første 35 leveår som sovjet-tro DDR-borger og prismodtager for sit flydende russisk i skrift og tale.

Michael Thestrup, Brønshøj

Kvinders karriere gavnes ikke af barselsorlov til mænd

Berlingske Business havde 21. juli en artikel om at dele barselsorloven ligeligt. Her argumenterer økonom Nina Smith for, at kvoter ikke hjælper på kvinders andel af topstillingerne, hvorimod ligelig fordeling af barselsorloven hjælper.

Argumentet er, at Sverige ret tidligt har indført mere ligelig fordeling af barselsorloven end Norge, og det har løftet andelen af kvinder med topkarriere i Sverige. Altså virker barselsorlov til mænd bedre end kvoter.

Men det passer ikke.

I Sverige har man indført følgende længde af øremærket barsel til mænd: en måned i 1995, to måneder i 2002 og tre måneder i 2016. I Norge har man indført følgende længde af øremærket barsel til mænd: I 1993 fire uger, stigende gradvis til ti uger i 2009 og 15 uger i 2018.

Der er altså ingen væsentlig forskel mellem de to lande.

Det nordiske land, hvor mænd tager den længste barselsorlov, er Island. Dér forlyder det, at der ikke kan ses nogen virkning, mht. at kvinderne lønmæssigt haler ind på mændene (Berlingske, 30. juni 2018).

Sagen er nok snarere, at de to køn i gennemsnit har forskellige præferencer mht. tid anvendt på familieliv og tid anvendt på at gøre karriere.

Kåre Fog, Veksø