Hvis der er én frase, jeg hader (og det er et stort ord at bruge), så er det »save the planet«.
For det lyder, som om Moder Jord er truet af klimaforandringer – og det er hun ikke.
Jorden har overlevet meteornedslag, masseudryddelser og ekstreme naturkatastrofer. Hun vil tilpasse sig og udvikle nye økosystemer – uanset hvad vi gør.
Spørgsmålet er, om vi kan leve med de forandringer, vi selv skaber.
Vi har bygget civilisationer baseret på, at naturen er nogenlunde forudsigelig. Vi ved, hvornår vi skal plante og høste. Vi ved, hvor vi kan bygge vores byer. Vi ved, hvordan vi skal dimensionere vores infrastruktur.
Men klimaforandringerne gør den viden ubrugelig.
Vores landbrug fungerer, når sæsoner er regelmæssige, temperaturer stabile og nedbøren jævn. Når tørke, hedebølger og oversvømmelser rammer oftere, truer det vores fødevareforsyning.
Vores infrastruktur holder, når belastningen er forventelig, udsving kalkulerede og vejrfænomener håndterbare. Vejnet, elnet og kloaksystemer er ikke designet til et kaotisk klima.
Vores økonomi er stabil, når ressourcer er tilgængelige, forsyningskæder fungerer, og markederne kan planlægge fremad. Men når klimakatastrofer ødelægger fabrikker, rammer forsyningskriser, og investorer trækker sig, bliver usikkerhed den nye normal.
Alt dét, vi tager for givet, bygger på en verden i balance – og det er den balance, vi er ved at ødelægge.
Vi er ved at ødelægge den status quo, som vores civilisation er bygget op omkring, og når vi taler om at adressere klimaforandringerne, taler vi i virkeligheden ikke om at ændre status quo, men om at bevare den. At bevare de stabile systemer, som vores samfund afhænger af.
Sloganet burde i stedet være »Save ourselves« eller »Protect our future« – for det er vores livsgrundlag, der er på spil.
Det er ikke planeten, vi skal redde. Det er os selv.
Camilla Starup, projektleder og rådgiver i ESG og bæredygtighed, København
Danskere må reagere på USAs opførsel
Efter russernes angreb på Ukraine reagerede Danmark prompte og indførte forskellige restriktioner og sanktioner. Nu er det på tide at gøre det samme over for Amerika. Hvordan kan USA, der truer alle, afholde fodbold-VM? De skal udelukkes – ligesom Rusland. Hvordan kan USA afholde olympiske lege? De skal udelukkes – ligesom Rusland.
Jørgen Hjorth Pedersen, Vanløse
Hår i suppen
Der er i Danmark tusindvis af virksomheder og organisationer – private og offentlige – hvis indre forhold, det ikke er særligt interessant eller berigende at vide noget om. Med mindre de spiller en vigtig samfundsøkonomisk rolle, eller de ligefrem begår noget kriminelt.
En sådan rolle spiller Lindhardt og Ringhof ikke. Og kriminalitet har de vel heller ikke begået. At Berlingske alligevel med stor ildhu og alvor kaster sig over forholdene og kulturen i en stort set ligegyldig og uinteressant virksomhed som Lindhardt og Ringhof, er mig en gåde.
Brug dog kræfterne og graverjournalister på at finde nyhedshistorier, som afslører væsentlige og alvorlige forhold af problematisk og substantiel karakter. I stedet for prøver Berlingske at finde hår i suppen og bidrager til at karaktermyrde en navngiven direktør med portræt på forsiden og hele fire sider i avisen – med endnu tre portrætter af »skurken«. Ud af flere hundrede medarbejdere er det lykkedes Berlingske at finde 25, som er sure. Er det mon Ekstra Bladet, jeg abonnerer på?
Karsten Gronemann, Gentofte
Køb amerikansk
Danmark har i mange år diskuteret bygningen af nye flådefartøjer, men det ene projekt efter det andet løber ud i sandet. Regeringen har for over to år siden besluttet, at vi igen skal fremstille patroner og granater i Danmark og har tilbagekøbt en tidligere nedlagt våbenfabrik til formålet. Til dato har den fremstillet lige nøjagtigt ingenting andet end ukrudt.
Skiftende danske regeringer har tilsyneladende ikke evnet at gennemføre store projekter, uden at de bliver forsinket og til en pris, der ligger langt over det budgetterede. Hospitaler, motorveje, brobyggeri og letbaner til dobbelte priser, leveret flere år for sent. Hvorfor skulle bygningen af flådefartøjer på et dansk værft blive anderledes?
Køb derfor de næste mange flådefartøjer i USA til en fast pris med en fast leveringsdato. Indsæt klausuler om dagbøder for sen levering, og insister på, at skibene bygges og leveres af en »venligtstillet« allieret NATO-partner. Så er USA med til at sikre vores 3-3,5 procent målsætning for Danmarks NATO-bidrag og med til at opruste Danmarks og NATOs forsvar.
Hvis alle NATO-partnere køber hos USA, får vi et ensartet våbensystem hos alle medlemslande, og vi får en stærk NATO-partner i USA, der bliver nødt til at forblive primus motor i NATO, fordi det er en god forretning for den amerikanske våbenindustri, og Trump elsker jo en god forretning.
Søren Gotfredsen, Holte
Trump og Ukraine
Selvfølgelig går Trump ind for, at Ukraine skal afgive land til en stor aggressor. Uanset hvor ulogisk den mand i øvrigt handler, ville han jo ikke kunne forsvare sine egne ekspansionsplaner, hvor USA, hvis det stod til ham, skulle have både Grønland, Panama, Canada og Gaza under USAs »beskyttende vinger«.
Og selvfølgelig vil USA ikke komme Ukraine til hjælp militært – han kunne jo risikere, at der næste gang var mindre lande, der fik hjælp fra for eksempel Kina mod USA.
Men Trump påstår jo, at han er en succesfuld forretningsmand, så han må forstå, at man naturligvis sælger til højestbydende. Hvad med en lille rask auktion? Alle lande i verden har mulighed for at byde på de landområder, Trump gerne vil have fat i. Det må vel være et sprog, selv Trump kan forstå.
Henrik Balslev, Nærum
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
