I sidste uge kunne man læse en kommentar her i avisen omkring seksualundervisning i folkeskolen, fra en gymnasieelev. En kommentar, der forklarede, hvordan Sex og Samfund skulle forbydes fra at undervise i folkeskolen, da deres seksualundervisning, ifølge skribenten, skaber et utrygt miljø. Ikke fordi deres undervisning er diskriminerende og snæversynet, nej i stedet forklarede han, hvordan deres kamp for en højere grænse for den fri abort, og deres inkluderende snak om kønsidentiteter berøver »mange muligheden for at få den nødvendige viden på det seksuelle område.«.

Først og fremmest er det vigtigt at påpege, at Sex og Samfund ikke »politisk indoktrinerer« børn og unge, men derimod arbejder for at skabe et mere inkluderende og ligestillet samfund. En vigtig opgave at varetage i et samfund, hvor mange unge stadig oplever tabuer og stigmatisering omkring disse emner. Da jeg gik i folkeskole, modtog vi begrænset seksualundervisning. Den undervisning, vi modtog, handlede udelukkende om reproduktion og kønssygdomme, og hverken den seksuelle lyst, LGBTQ+ eller kønsidentitet blev nævnt med et ord.

Selvfølgelig er det vigtigt at kunne have en åben snak om seksualitet i sin seksualundervisning i folkeskolen, uanset hvad man mener om emnet. Men at ønske at en organisation skal forbydes fra at undervise i folkeskolen fordi den kæmper for kvinders ret til at bestemme over egen krop, eller fordi de ønsker at skabe en inkluderende undervisning, er simpelthen vanvittigt. Det er fantastisk, at seksualundervisningen i dag har rykket sig, så børn og unge ikke kun lærer om sex i en kontekst, der hedder reproduktion og kønssygdomme, og jeg begriber ikke hvorfor man ønsker at tage tre skridt tilbage i den udvikling.

Johan Kahl, medlem af Unge Moderater, Valby

Mærkelig prioritering af offentlige midler

Alt imens det ene offentlige prestigebyggeri efter det andet overskrider tidsplaner og budgetter med milliardbeløb, er mange offentlige bygninger ved at segne pga. manglende vedligeholdelse.

Et ekstremt eksempel herpå er omtalt i Berlingske 28. februar, hvor man har besøgt et par af Forsvarets kaserner, og hvor man har kunnet konstatere et komplet forfald pga. manglende offentlig prioritering. Og jeg vil vove den påstand, at det er et generelt problem i Forsvaret, der ikke kun gør sig gældende på de to kaserner. Konsekvensen er, at værdier for milliarder står og forfalder, fordi offentlige bygninger ikke engang tildeles den mest nødtørftige vedligeholdelse.

Jeg har i årevis boet i nærheden af både Sjælsmark og Høvelte Kaserne, og her har jeg været vidne til, at ellers nydelige, fritliggende enfamiliehuse på kaserneområderne er blevet rømmet og overladt til sig selv og et accelererende forfald. Huse, der sagtens stadig kunne have tjent som boliger, hvis ellers de havde fået den nødvendige vedligeholdelse og modernisering.

Og samtidig oplever man en komplet skødesløs omgang med offentlige midler for eksempel i forbindelse med byggeriet af de såkaldte supersygehuse, hvor man hver gang er startet forfra med af designe bygninger, operationsstuer og sengeafsnit.

Tag for eksempel supersygehuset i Hillerød. Et byggeri, hvor en eller anden har fået den idiotiske idé at bygge sygehuset som et firkløver uden en eneste lige væg. Et byggeri hvor inventaret skal specialfremstilles, og som skulle have været færdigt i 2020, men nu forventes færdigt i 2026. Og hvor budgettet indtil videre forventes at blive overskredet med to milliarder kroner eller næsten 50 procent af den oprindelige byggesum. Og det er så bare dette ene byggeri. Eksemplerne på offentlige byggeprojekter med massive overskridelser af budgetter og tidsfrister står i kø.

Jeg har aldrig påstået, at jeg betalte min skat med glæde, men de mange eksempler på åbenlys ringe forvaltning af vores fælles skattekroner gør kun ubehaget endnu større.

Ole Draborg, direktør, Danske Malermestre

Alderstjek skal forbedres

Når butikkerne skal sælge varer som for eksempel tobak, røgfri nikotinprodukter og alkohol mv., er der aldersgrænser på 16 år hhv. 18 år, der skal overholdes.

I praksis er det alene den enkelte kassemedarbejder, der vurderer kundens alder, og det medfører for mange fejl, hvor for unge kunder køber varer, som de ellers ikke bør.

En undersøgelse fra HK Handel 2022 viser, at hele 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet at blive talt grimt eller nedsættende til af kunder. Når kunderne ikke i tilstrækkelig grad respekterer, at de butiksansatte varetager en jobfunktion med at sikre overholdelse af lovgivning, får de butiksansatte ikke altid bedt om fremvisning af gyldig billedlegitimation.

Det afspejles da også i adskillige undersøgelser – herunder branchens egne – der konkluderer, at det lykkes for en stor andel unge at købe alkohol og tobak mv., som de ikke er gamle nok til at købe.

Det skal der rettes op på. De politisk fastsatte aldersgrænser skal naturligvis overholdes og ansvaret ligger i den enkelte butik.

I Danmark er vi rigtig gode til brug af nye IT-løsninger. Danmark er faktisk blandt de mest digitaliserede lande i verden. Det bør vi udnytte ved alderskontrollen, så effektiviteten af lovgivningen ikke alene afhænger af kassemedarbejderens vurdering, når den butiksansatte er face-to-face med forbrugeren.

Der er endnu ikke udviklet en 100 procent effektiv digital løsning, men det er vigtigt, at »hullerne i osten« ikke længere får lov til at skygge for de fremskridt, som brugen af teknologi kan medvirke til.

En digitaliseret løsning bør godkendes af Datatilsynet, inden den lanceres. Der må på ingen som helst måde skabes tvivl om forbrugerbeskyttelsen og en digitaliseret løsning bør udelukkende forholde sig til, hvorvidt kunden er gammel nok. Ja eller nej.

Vi startede debatten i 2019, men modstanden mod »hullerne i osten« har indtil nu vundet over hensynet til børn og unge – og de butiksansatte!

På den baggrund vil vi opfordre til, at der politisk gøres et helhjertet forsøg på at forene såvel dagligvarehandlen, de butiksansatte, producenterne af de berørte varer, ngo’er med naturlig interesse for børn og unges sundhed samt den finansielle sektor. Vi ser gerne drøftelser om, hvordan alderskontrollen i butikkerne kan forbedres mærkbart ved brug af en form for digitaliseret løsning.

Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør, De Samvirkende Købmænd

Populistisk retspolitik

Vi baserer vores retspolitik på følelser, og »retsfølelsen« er blevet den nye retspolitiske målestok. Fordømmelsen og forargelsen er blevet automatreaktionen, og vi straffer ikke længere for at forebygge kriminalitet, men fordi vi føler os truffet, skriver ph.d. i kriminologi David Brehm Sausdal.

Han har absolut en pointe. Når man igen og igen hører hårdkogte politikere plædere for strengere straffe under henvisning til »retsfølelsen«, efterlades man nærmest med et indtryk af, at retspolitikken er reduceret til gold hævn. Men hvad er rationalet bag strengere straffe, og hvad skal det overhovedet nytte?

Det er desværre spørgsmål, som alt for sjældent indgår i den politiske debat, der med David Brehm Sausdals ord bærer præg af, at vi er i »vores følelsers vold«. Men det er »vigtigt, at vi alle husker på, hvad vores forældre forsøgte at lære os som små; nemlig at man ikke altid træffer de bedste beslutninger, når man er i sine følelsers vold«, skriver Sausdal og håber, at »danske politikere igen vil melde sig klar til at være den voksne i lokalet«.

Jeg kunne ikke være mere enig. Tænk, hvis flere politikere skruede en anelse ned for retorikken og erstattede den evindelige tough-on-crime-attitude med en højere grad af omtanke, så vi kunne vriste os fri af den populistiske dødsspiral og få en løfterig og reflekteret retspolitisk debat båret af gode argumenter.

Kamilla Kvam, Store Heddinge