Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi mangler et fag i gymnasiet

»Det ser ud til, at politikerne er for optaget af penge og magt til at beskæftige sig med eksistentielle spørgsmål. Og at fag kun anses for nyttige, hvis de kan skabe merværdi i samfundskassen,« skriver Palle Veje Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er der dog galt med vores ledere og politikere, når de ikke engang kan tage stilling til et så vigtigt spørgsmål som organdonation uden at skulle konsultere Etisk Råd? Politikerne, der alle har lange uddannelser, udviser en sådan mangel på etisk tænkning, at det desværre viser til fulde, at vores uddannelsessystem er en kæmpe fiasko. Hvad er der sket med vores filosofiundervisning?

Det ser ud til, at politikerne er for optaget af penge og magt til at beskæftige sig med eksistentielle spørgsmål. Og at fag kun anses for nyttige, hvis de kan skabe merværdi i samfundskassen. Det er pinligt, at vi skal se efter en anden instans for at få etisk rådgivning, når politikere burde være i stand til at tage de rigtige beslutninger selv. Fordi de er etisk dannede mennesker.

Det er tid til at indføre obligatorisk filosofi i skolen og især i gymnasiet for at lære de kommende generationer, hvordan man tænker kritisk og reflekteret over etik og videnskab. Vi kan ikke længere lade Etisk Råd stå som en ekspertgruppe eller se til, at religiøse holdninger og dogmer bestemmer vores etiske refleksioner. Vi må forholde os kritisk til, at etik nu om dage er tilfældigt placeret i religionsundervisningen. Fordi filosofi som fag er blevet invaderet og annekteret af andre fag, behandles etik stedmoderligt.

Det er på tide at give filosofien en central plads i vores uddannelsessystem og lære eleverne at tage livtag med de største tænkere i vores civilisation. Filosofi er menneskehedens tænkning de sidste to tusinde år. Det er stadig relevant at kunne tænke sig om, tænke selv og tage ved lære at de store filosoffer som Kant og Bentham. Etik er ikke kun vigtig for politikere, men for alle samfundslag og forskellige erhverv, og vi har brug for redskaber til at håndtere de store spørgsmål i livet på en reflekteret og kritisk måde. Herunder livet efter døden, som organdonation vedrører.

Vi kan ikke fortsætte med at være så uforberedte og magtesløse over for etiske dilemmaer, som vil påvirke os alle på et tidspunkt i vores liv. Det er på tide at tage etisk tænkning alvorligt og indføre det som en integreret del af vores uddannelsessystem. Vi er nødt til at lære at diskutere etiske spørgsmål på et filosofisk grundlag, så vi kan tage stilling til de store spørgsmål i livet.

Palle Veje Rasmussen, Gymnasielærer i filosofi, København

Hvor svært kan det være?

Hvordan kan det komme bagpå de folk, der er ansvarlige for byggerierne af vore supersygehuse, at taget ikke må være utæt, og at regnen ikke må sive ind gennem murene?

Man undskylder sig med, at disse byggerier er utroligt avancerede. Det er muligt, men ingen skal bilde mig ind, at kravet om tæt tag og tætte mure kan komme bag på bygherrerne.

Jeg bliver vildt forarget over, at det offentlige bruger vores skattepenge på en så utrolig sløset og ligegyldig måde.

Man trækker blot på skuldrene og siger pyt med utæthederne, pyt med monumentale prisforhøjelser og pyt med os, der betaler.

Pinligt!

Anna Dawids, København

Hvem bestemmer?

Kære boligejer

Vi, det »repræsentative demokratis flertal«, har netop besluttet, at vi tilpasser retstilstanden for landets boligejere.

Derfor kan du glæde dig over, at vi har fjernet alle gamle fradrag og nedsættelser af ejendomsværdien, så din bolig nu fremstår helt fin og ny.

I samme forbindelse har vi besluttet, hvad din bolig er værd. Den vurdering har vi foretaget helt gratis for dig. Så tillykke med den nye værdi af din ejendom.

Vi har også planlagt »etårseftersyn« i 2025, hvor vi kan evaluere vores vurdering. Du kan dog roligt læne dig tilbage, da vi har anvendt et forsigtighedsprincip, så vi skal blot ramme bedre end fire ud af seks korrekt med vurderingen. Så alt er godt for dig.

Vi opdaterer din ejendomsskat allerede nu. Hvis du har spørgsmål hertil, så skal det bringes op ved »etårseftersynet«. På den måde får du også prøvet at leve med det. Dette er jo meget betryggende, da vi forventer en del sagsbehandlingstid i 2025, men vi skal nok komme til din sag engang i fremtiden.

Vi håber ikke, at du får brug for at sælge din bolig i mellemtiden. I så fald finder vi nok en løsning. Der er dog lige cirka 1.000 siders lovtekst og forarbejder, som du forventes at have læst før, du spilder vores tid.

Venlig hilsen

Det nye Danmark

Anders Holst, Charlottenlund