Vi kan se os selv i øjnene

Peter Christensen burde glæde sig over at der er ét parti, der ønsker at leve op til det skiftende venstre statsministre har lovet på NATO’s topmøder – og også Helle Thorning for to år siden i Wales – nemlig gradvist at øge forsvarsbudgettet til 2 pct. af BNP.

Læs mere
Fold sammen

»Det er sådan, at de konservative desværre har insisteret på flere penge til forsvaret«, og derfor kan de ikke være med i forliget om nye kampfly. Det sagde en fremtrædende dansk politiker torsdag eftermiddag. Det må være Holger K. fra SF, eller en radikal defatist, tror jeg de fleste tænker. Men nej, det var landets forsvarsminister!

Peter Christensen burde glæde sig over at der er ét parti, der ønsker at leve op til det skiftende venstre statsministre har lovet på NATO’s topmøder – og også Helle Thorning for to år siden i Wales – nemlig gradvist at øge forsvarsbudgettet til 2 pct. af BNP.

I øjeblikket falder budgettet, det nærmer sig 1,1 pct., mens truslen øges! De konservative traf en god, rigtig og nødvendig beslutning da de stod fast på flere midler til et forsvar som i dag er mindre end det Danmark havde 9 april 1940. Vi er i øjeblikket ikke så mange konservative, men vi kan se os selv og vore allierede i øjnene. Kan Venstre og forsvarsministeren det?