Havde Fremskridtspartiets Mogens Glistrup i halvfjerdserne ikke hånet danskerne med sine mange nonsensudtryk og i stedet havde taget statsmandens rolle, havde mange danskere lyttet mere seriøst til hans advarsler om indvandring af muslimer til Danmark. I stedet opnåede Glistrup det modsatte, at mange danskere valgte at blive dumgode og gav udtryk for, at det ville være en berigelse at åbne grænserne for flere indvandrere med muslimsk baggrund.

I dag mangler vi ikke advarsler mod de danske luftkasteller om islamisternes herligheder. Mange af vores politikere og en del af befolkningen har nærmest bevidst siden firserne inviteret dem indenfor af moralske og humanitære grunde. Uden overhovedet at tage hensyn til den undergravende effekt af europæisk kultur som islamismen har ført med sig.

Nu har den anerkendte journalist Douglas Murray grundigt analyseret situationens alvor. I sin bog, The Strange Death of Europe: Immigration, Identity, Islam, fastslår han bl.a. med stor overbevisning, at Europa går direkte mod sin egen undergang og at hvide europæere engang i fremtiden uundgåeligt vil komme i mindretal og dermed miste deres kultur.

I bogen påstår Murray, at der findes lande i Europa, som passer på deres kultur. Disse lande lå alle bag det jerntæppe som tidligere delte Europa. De lærte om nogen, at det er vigtigt at kæmpe for frihed og suverænitet. Man ønsker ikke at give køb og tillade en massekultur at komme ind og vælte samfundet. Det har de jo prøvet, da Sovjetunionen manipulerede med dem for at beholde magten.

Masseindvandringen til den vestlige del af Europa vil fortsætte, og det vil kræve politisk mod at få stoppet denne indvandring samt at få alle, som efter dansk lov uberettiget opholder sig her i landet, tvangsflyttet tilbage til de lande, hvorfra de er kommet. Thure Barsøe-Carnfeldt, fhv. MF (FRP), Aalborg