Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Vi har gjort læreren til modpart i stedet for autoritet
Når endnu en undersøgelse viser, at danske skoleelever har problemer med helt grundlæggende færdigheder, begynder jagten på forklaringer med det samme.
Skærme, undervisningsformer, politikere og lærere får hver deres del af skylden. Et sted i den debat synes jeg bare, at vi voksne slipper lidt for nemt.
Jeg gik selv i skole i 1980erne, og dengang var forholdet til læreren et andet. Vi kunne sagtens synes, at en lærer var streng, urimelig eller irriterende, og vi kunne brokke os højlydt, når vi kom hjem.
Alligevel var der som regel ingen tvivl om, hvem der bestemte i klasselokalet. Læreren havde en autoritet, som ikke skulle genforhandles hver morgen.
Den forskel skyldes næppe kun børnene. Vi voksne har selv fået et langt mere kritisk forhold til mennesker, der repræsenterer en myndighed eller sætter en grænse.
Lærere, læger, politi, embedsfolk og politikere bliver mødt med en mistillid, som nogle gange er helt berettiget, men som også let bliver en refleks. Den holdning tager børn selvfølgelig med sig.
Det bliver svært at forlange respekt for læreren, hvis barnet samtidig hører de voksne derhjemme tale læreren ned. En konflikt i skolen bliver også hurtigt til en sag, hvor forældrene rykker ud, før de nødvendigvis ved, hvad der faktisk er sket.
Barnet opdager ret hurtigt, at lærerens ord ikke altid vejer særlig tungt, hvis mor eller far bare protesterer højt nok. Det er næppe opskriften på mere ro i klasselokalet.
Jeg har intet imod, at forældre stiller spørgsmål til skolen. Det skal vi. Kritisk sans er sundt, og lærere kan naturligvis også tage fejl.
Problemet opstår, når vi går fra at være forældre til nærmest at være vores barns advokat i enhver uenighed, uanset hvad barnet selv har bidraget med.
Flere bøger, færre skærme, tydeligere krav og mere konsekvens kan sikkert gøre en forskel. Ingen af delene løser ret meget, hvis lærerens autoritet samtidig bliver undermineret hjemmefra.
Vi kan ikke forvente, at børn viser respekt for læreren, hvis vi voksne selv har lært dem, at enhver autoritet først og fremmest er noget, man skal mistænkeliggøre.
Måske er problemet i folkeskolen ikke kun, hvad børnene har mistet. Måske handler det også om noget, vi voksne selv har været med til at afvikle. Respekten for læreren kommer ikke tilbage, før vi selv begynder at vise den.
Lars Rytter Sørensen, Randers
Bayeux-tapetet
I de seneste dage har der i pressen været en del – og berettiget – omtale af det berømte Bayeux-tapet, der normalt udstilles på Bayeux-museet i Nordfrankrig. Tapetet er for første gang kommet til England, hvor det udstilles på British Museum, mens museet i Nordfrankrig renoveres.
Det enorme broderi, 70 meter langt, forestiller den normanniske hertug Vilhelms erobring af England med Slaget ved Hastings i 1066 samt dele af historien før slaget. Handlingen udspiller sig gennem 58 scener som en slags tegneserie og giver en enestående skildring af middelalderens Normandiet og England.
Hvis man ikke har mulighed for at tage til London eller Nordfrankrig, når tapetet vender tilbage hertil, findes der en meget fin mulighed her i Danmark for at se en fantastisk smuk kopi lavet i samarbejde med Bayeux-museet i Normandiet.
Den kopi, der er udstillet permanent på Børglum Kloster i Vendsyssel, er udført af ni brodøser i Nørresundby, der har været 14 år om at udføre dette enestående arbejde.
Carl Erik Hunnerup, Espergærde
Fred
Stop nu den meningsløse krig mellem Rusland og Ukraine.
FN og verdenssamfundet må træde i karakter – Trump og USA kan ikke, men Europa i samarbejde med Kina er en mulighed.
Kina vil gerne tækkes Europa af handelsmæssige årsager. Visionen fra Berlinmurens fald i 1989 skal gentænkes. Demokratiet i Rusland skal stimuleres og styrkes.
Hvad gik galt? En totalt alkoholiseret russisk præsident, Boris Jeltsin, valgte som kandidat til at være sin efterfølger i 2000 en tidligere KGB-agent – Vladimir Putin, netop da verden følte, at alt var godt. Resultatet ses i dag.
Vis nu, at anden gang er lykkens gang!
Ole Borg, Hellerup
Grønland
Jeg er nu blevet 86 år gammel og har været politisk interesseret siden midt i 1950erne, og jeg erindrer ikke noget om, at folketingsmedlemmer hverken i 50erne, i 60erne eller i 70erne var ondskabsfulde over for det grønlandske folk. Tværtimod ville de beskytte de grønlandske pigebørn mod uønsket graviditet.
Cai Schack Eriksen, Frederiksberg
Der mangler ro i folkeskolen
Den seneste PISA-undersøgelse viser, at danske skoleelever stadig ikke lærer nok sammenlignet med andre lande.
Det står skidt til i den almindelige folkeskole, men ikke i de private skoler, hvor Mette Frederiksen, Helle Thorning-Schmidt og Pia Olsen Dyhr har haft deres egne børn i skole, hvor der er disciplin og respekt for lærerne.
Jeg gik i den gamle folkeskole i 1940erne, hvor ALLE elever lærte at læse, skrive og regne, og hvor der netop var respekt for lærerne. Reglerne for de private skoler bør overføres til folkeskolen, så det ikke kun er de privilegerede, der får tilstrækkelig faglig viden i deres skoletid.
Jonna Vejrup Carlsen, København
Stå aldrig til søs
Krigssejlerne under Anden Verdenskrig måtte vente i årevis på anerkendelse. Og på Per Arnoldis pragtfulde monument, »Det sortladne hav«. Nu snydes søfolk i dårligt vedligeholdte skibe i havet omkring Grønland for belønning – omend med en søgt begrundelse.
Men essensen er: Stå aldrig til søs, lad de andre stå! I får stribevis af kors og bånd og stjerner på. (»Admiralens vise« fra »Pinafore«).
Carsten Seeger, Ishøj
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Blå blok skal gøre mere for at tiltrække kvindelige vælgere. Sådan lyder det fra Venstres regionsmedlem Iben Krog. Hun er træt af en borgerlighed, der rimer på unge mænd i dyre jakkesæt, og mener, at der skal mere fokus på politiske sager somfor eksempel øremærket barsel. Men er det borgerlige svar på den manglende appel til kvinder mere stat? Gæst: Iben Krog, regionsrådsmedlem, Venstre. Vært: Jacob Rosenkrands.
Del:
