Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi har et ansvar for at stoppe overgrebene i Myanmar

»Som FN-medlem er ansvaret også vores for at kræve mandat og midler til overnational standsning af brud på udvalgte vigtigste menneskerettigheder,« skriver Jens Byskov. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lynn Bo Bo / EPA / Ritzau Scanpix

Alle menneskerettigheder, FNs Charter og de bæredygtige udviklingsmål trædes for fode i Myanmar. Militær magt har gjort det før og vil gøre det igen. Vi finder det forkasteligt, men gør ikke noget. Det har været tættere på i Syrien og Bosnien. Rusland rumler med tilsvarende. Andre sager og enkeltdødsfald har nu politikernes og  pressens bevågenhed, selvom dit tv har lagt børnelig i din baghave.

Som FN-medlem er ansvaret også vores for at kræve mandat og midler til overnational standsning af brud på udvalgte vigtigste menneskerettigheder. En vetoret må kunne begrænses af en uafhængig fællesretslig prøvning.

Menneskeret er global. En ret for enhver til at leve et fuldt liv er også en pligt til at sikre, at det ikke sker på bekostning af andre menneskers ret på kloden, hvis vi da anser dem som ligeværdige. Det gør vi tydeligvis ikke og det kan blive vores undergang, fordi vi dermed aldrig opnår den fælles solidaritet, som er en forudsætning for at bevare hele menneskehedens og vores egne livsbetingelser på kloden.

En global forpligtende demokratisk baseret governance haster. Ansvaret og pligten lægger begrænsninger på retten til at opnå den på bekostning af andres ret. Den balance må opnås og løbende justeres i hvert land og globalt, men fortsat på demokratisk basis for ikke at blive misbrugt til nye former for undertrykkelse.

Jens Byskov, Søborg

Regering over midten

Tom Jensens glimrende analyse 11. marts af det borgerlige Danmarks nuværende situation og fremtid maner til eftertanke.

Morten Østergårds hånd på Lotte Rods lår startede en nedtur for både ham og de Radikale. Den borgerlige drøm om at vinde magten tilbage eventuelt med radikal støtte brast.

Lars Løkke, en af Danmarks dygtigste politikere, er manden, der kan redde os fra skrækscenariet – et rødt flertal bestående af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet. En regering over midten – »kan man ikke få den man elsker (en ren borgerlig regering) – må man elske den man får!«

En sådan regering kan holde fløjene ude og skåne os for socialismen.

Ole Borg, Hellerup

Mærkelig procedure for coronatest

Mit forkølede lille barnebarn på to måneder skulle til lægen – for en sikkerheds skyld. Men nej, det kunne ikke lade sig gøre uden en forudgående coronatest. Forældrene skulle endog have en henvisning fra lægen til det hospital, som skulle tage testen.

Frem og tilbage med bestilling, og det blev Herlev Hospital, selvom de næsten er naboer til Rigshospitalet.

Forældrene skal ikke testes, men alene barnet på to måneder. Det er da et system, som er gået over gevind og uden mening.

Inge Suhr, Frederiksberg

Eksklusiv makrelmad

Næsten hver dag gøres der tykt grin med statsministerens makrelmad. Det påstås, at hun spiser makrelmadder og skilter med det, for at vi skal tro, at hun befinder sig på den jævne mands og jævne kvindes niveau. Ikke noget eksklusivt, ikke noget fornemt og ikke noget pral. På det jævne, på det jævne, som vi danskere kan lide det.

Men på dette punkt tager statsministeren fejl, og det gør også alle de skribenter, som henviser til hendes berømte makrelmad. Engang for nogle år siden var min hustru og jeg på sommertur i det jyske, og så tog vi ind på et meget fornemt hotel for at få en meget eksklusiv frokost. Jo, sådan en havde man da, og vi glædede os til at få den serveret.

Der gik nogen tid, så kom tjeneren i stiveste puds med vores frokost. Vi blev lidt overraskede, men vi var sultne, så vi sagde ikke noget. Blandt lidt forskelligt tørt pålæg var der også en oplukket konservesdåse pakket ind i sølvpapir, og i dåsen var der makrel i tomat. Jo, vi blev da mætte, og da vi så regningen blev vi klar over, at en makrelmad er noget helt eksklusivt. Så statsministeren, som jo også kører i flotte ministerbiler med chauffør, ved godt, hvad det bedre borgerskab spiser til frokost.

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk